Om dette arrangement
H.P. Lange med band
En gammel kending af MusikViften, H.P. Lange, kommer fredag den 5. oktober og giver koncert i Viften, denne gang med et nyt band, som han har spillet med siden 2016.
H.P. Lange er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark, og i mere end 30 år har han været bluesmusiker på landevejen. Repertoiret er en blanding af egne sange og sange, samlet op blandt andet, da H.P. Lange boede i Louisiana og rejste rundt i Mississippi.
Nomineringer
H.P. Lange er aktuel med en helt ny cd - Travelling Man Blues, der har fået fine anmeldelser og mange roser for den instrumentale håndtering. Den nye cd er den 10’ende i eget navn. To af de tidligere har vundet The Danish Music Award for bedste blues/roots udgivelse. Flere er blevet nomineret, bl.a. for bedste folk-instrumentalist og folk sangskriver. I 2011 blev HP lange kåret som årets bluesnavn.
Bandet består af H.P. Lange, vokal og guitar, Dave Stevens, kontrabas, Jens Kristian Dam, trommer samt Niels Bonefass, banjo og violin.
Arrangeret i samarbejde med MusikViften
Entré: 180 kr. / 130 kr. for medlemmer af MusikViften