Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokale
Udendørs på Åpromenaden
Målgruppe
For alle
Koncerter

Bjerringbro Kulturfestival 2023 - Kongelig Sommerballet

07.06.23
Den Kongelige Sommerballet gæster Bjerringbro

Det Kgl. Teaters sommerballet kommer på sin sommerturné til Bjerringbro. I samarbejde med Bjerringbro Byforum præsenterer vi Den Kgl. Sommerballet på Åpromenaden i Bjerringbro som del af Bjerringbro Kulturfestival 2023.

”Der er noget ganske særligt ved at danse ballet udendørs,” fortæller Balletmester Nikolaj Hübbe. ”Det er næsten, som om vi kommer endnu tættere på vores publikum end inde på Gamle Scene. Vi bringer simpelthen kunsten ud i hele Danmark. Det er eventyrligt.”

Sommerforestillingerne trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel. Alle steder, lige fra slotte, parker, havne og museer, kalder oplevelserne på store følelser og begejstring.

Kongelig sommerballet er for alle - både helt garvede og passionerede scenekunstfans, men også for begyndere, der her kan opleve nogle af de allerstørste hits fra ballettens verden og få en forsmag på den nye sæson på Det Kongelige Teater. 

Der er fri entré til sommerballetten, men kom i god tid. Tag gerne madkurv med.
Viborg Kommune har støttet arrangementet.