Strikkeforedrag med designer Sanne Fjalland
Sanne Fjalland

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
50 Kr
Lokalitet
Skakbrættet
Lokale
Skakbrættet
Arrangører
Hovedbiblioteket i Viborg, LOF Midtjylland, Skolen for Kreativ Fritid
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Strikkeforedrag med designer Sanne Fjalland

20.03.19
Glæden og stoltheden ved selv at skabe ting gør strikkekunsten populær på tværs af generationer. Er du også bidt af en gal strikkepind? Så kom ind på Hovedbiblioteket i Viborg til en eftermiddag om stik, kreativitet og inspiration med strikkedesigner Sanne Fjalland.

Værdien i det hjemmelavede

I dag er tøjet næsten ikke til at slide op. De fleste af os mangler ikke noget. Tværtimod er der vist mere end rigeligt i de fleste skabe og skuffer. Værdien i de hjemmeproducerede brugsting er i højsædet og håndarbejdet er i dag blevet en luksus med tid og rum til fordybelse i en ellers så travl hverdag.

Strikkedesigner Sanne Fjalland har arbejdet med design af håndstik siden 2003 og fortæller, at hun vægter kvaliteten højt:

”Kvalitet har altid betydet mere for mig end kvantitet, og for mig, falder det helt i tråd med min livslange fascination af håndværk og håndlavede produkter. Et håndlavet produkt er unikt. Det rummer en fortælling om omhu, passion og at et menneske har brugt sin kostbare tid på at fremstille det”.

Sanne vil i foredraget fortælle om hendes arbejde med forskellige strikkedesigns og hendes inspirationskilder.

 

Materialer