Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Fri entré
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Kvinder i hiphop

17.03.22
Kom og bliv klogere på dansk raps nye førstedamer

En ny generation af kvindelige rappere som Tessa, Sulka, Goldie 6is, Yakuza og FVN har indtaget radiobølger og hitlister med hårdtslående rim, fuck you-attitude og lange kunstige negle. Men hvorfor nu? Og hvor har de kvindelige rappere været? Har de i virkeligheden været her hele tiden?

Musikjournalist og DJ Nanna Balslev fortæller om dansk raps nye førstedamer og rappere som Nicki Minaj, Lauryn Hill og Natasja, som de står på skuldrene af. Glæd dig til en eftermiddag med en masse god musik, anekdoter og røverhistorier om dansk raps sejeste damer.

Nanna Balslev har en fantastisk bred pallette af viden og erfaringer, og har arbejdet journalistisk for de største danske aviser og magasiner. Desuden spiller hun som DJ og har optrådt på Roskilde Festival, Vega, Distortion og mange andre steder. Hun underviser på Rytmisk Musikkonservatorium og har en bred indsigt i den danske musikbranche.

Der er fri entré til arrangementet, men tilmelding er nødvendigt.