Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100,00 kr.
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For alle
Foredrag & debat

Fra ishavet til krigen i Ukraine – møder med mennesker i Ruslands grænseland

09.10.23
Krig er igen en realitet i Europa – og det i en målestok og gru, som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i vores tid.

Men hvordan er det kommet så vidt? Og hvad er det dybest set, der - som et moderne jerntæppe – har sønderrevet og delt vores kontinent, så øst og vest dårligt kan forstå og tale med hinanden længere?

Mens krigen har raset i Ukraine, har journalisterne og Østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen rejst tæt op ad den russiske grænse fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd. Undervejs har de mødt og talt med snesevis af de hverdagsmennesker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.

Journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen har begge en mangeårig fortid i DR, hvor de især har arbejdet med udenrigsstof både på TV og radio. De seneste år har de skrevet bøgerne ’Vi var Folket, møde med østeuropæere 30 år efter Murens fald’ og  ’I skyggen af det nye jerntæppe’ om Ruslands naboer og krigen i Ukraine.

I samarbejde med Viborg Folkeuniversitet.