Om dette arrangement
Foredrag med Mette Carendi - Er du nysgerrig på hjemmepasning?
Foredragsholder Mette Carendi byder ind med sine faglighed, som cand. mag i psykologi med speciale i følelser og tilknytning, i forhold til det at holde børn hjemme i de tidlige år, hvor debatten desværre er mudret: hvad er empirisk funderet og hvad er myter?
Her går Mette Carendi især tæt på myten om barnets behov for tidlig socialisering gennem meget tid sammen med andre jævnaldrende børn.
Mange tror – også fagpersoner – at barnets venner er den vigtigste faktor i forhold til barnets socialisering, men det er en glidebane af format. Mette Carendi beskriver uddybende, hvorfor den myte har bidt sig fast, såvel som hvorfor det er og bliver en myte. Mette Carendi har yderligere personlig erfaring og fortæller, om sin egen rejse som mor, hvor hun selv hjemmepassede sin søn i de første 1½ år, hvorefter hun og hendes mand benyttede institutionstilbuddet til deres søn.
Om foredragsholderen:
Mette Carendi er cand. mag i psykologi med speciale i følelser og tilknytning, og er rådgiver, underviser, forfatter og foredragsholder.
Hun har arbejdet med følelser og følelsesmæssig tilknytning det meste af sit liv, hvor hun i de første mange år arbejdede med at forstå og tage sig af egne indre smertefulde følelsestilstande, der primært havde rod i en hård start i livet. De sidste 10 år har Mette arbejdet med følelser og tilknytning i en teoretisk og professionel kontekst, hvor hun i 2012 stiftede firmaet Harmoniske Unger og i 2015 udgav bogen Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær. I 2018 videreudviklede Mette virksomheden, der nu fik navnet Human Emotions og i maj 2019 udkom Mettes seneste bog Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst.
Hun hjælper store og små igennem transformationer. Hendes kernekompetencer er arbejdet med følelserne og hun hjælpe forældre og fagfolk med at undersøge og forstå følelser. Det indebærer bl.a. at forstå, hvordan følelser fungerer, hvor tidligt de lagres, hvilke subtile overbevisninger de bringer med sig. Og måske vigtigst af alt, hvordan vi kan ændre destruktive følelses-og adfærdsmønstre hos os selv og hos de børn, der er afhængige af vores hjælp.