Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Fri entré, men tilmelding nødvendig.
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Bag om kunsten: Fordybelse og fællesskab

06.11.22
Med ord og billeder fortæller medlemmer af Kunstforum Viborg om deres værker og om processen og inspirationen bag arbejdet.

Søndag d. 6. november kl. 14-17 kan du i Gudenåhuset i Bjerringbro opleve denne unikke mulighed for at få et kig ind i hovedet på en kunstner i små, korte, Pecha Kucha-inspirerede oplæg.

Pecha-Kucha-modellen består i, at hver deltager viser 20 billeder, som ses via en skærm. Hvert billede vises i 20 sek., hvorefter der rulles videre til det næste. Ordet Pecha-Kucha er japansk og betyder noget i retning af snik-snak. Det er dog ikke tilfældet til arrangementet d. 6. november, som derimod er en intens og levende form for kunstpræsentation, hvor den stramme tidsramme gør, at man kommer til sagen med det samme - og holder op igen.

De deltagende kunstnere medbringer desuden et eller flere kunstværker.

Kunstforum Viborg er en sammenslutning af professionelle kunstnere i og omkring Viborg, som samarbejder om forskellige værkstedsforløb, idé-udveksling, symposier, kurser og udstillinger. Kunstnerne repræsenterer maleri, keramik, skulptur, grafik, tekstilkunst, fotografi mm. 

Til arrangementet d. 6. november i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek er følgende kunstnere med:
Birgit Kvorning, Birte Mølgaard, Christel Bach, Felix Pedersen, Lis Wuisman, Marianne T. Pedersen og Susanne Ahrenkiel.

Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Kunstforum Viborg, Bjerringbro Kunstforening og Viborg Bibliotekerne. Der serveres en forfriskning og der er fri entré, men tilmelding er nødvendig på viborgbib.dk.