Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Fri entré
Lokalitet
Paletten
Tingvej 2b
Målgruppe
For børn
For Børn

Koncert med Ohn Dohn Dehn Brass Band

20.06.21
Der bliver spillet op til fantasien, når Ohn Dohn Dehn vender op og ned på børnerim og remser og lader dem indgå i en grov blanding af New Orleans jazz og dansk folkemusik.

Ohn Dohn Dehn er en eksplosiv blanding af messingblæsere, trommer, percussion og megafonsang, men der bliver også plads til det raffinerede og fine udtryk.

Det er forrygende, forfinet og finurligt, men først og fremmest for sjov. Hensigten er at give børnene lyst til at lege med lyde, ord, rytme og melodi og derfor inddrages publikum aktivt i løbet af koncerten.

Der er fri entré til arrangementet, men tilmelding nødvendig af hensyn til begrænset antal pladser.

For at benytte biblioteket/Paletten skal du fremvise coronapas til bibliotekspersonalet med ét af disse krav:

  • Du er færdigvaccineret
  • Du har haft corona inden for de seneste 14-180 dage
  • Du er testet negativ inden for de seneste 72 timer

Vi skal passe godt på både dig og medarbejderne, så derfor følger vi myndighedernes anvisninger om god håndhygiejne, rengøring og at holde mindst 1 meters afstand. Du skal bære mundbind el. visir i biblioteksrummet.

Billetbooking åbner 24. maj