Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:00
Pris
Fri entré, men tilmelding nødvendig
Lokalitet
Skovgaard Museum
Domkirkestrædet 2
Målgruppe
For alle
Bøger & Litteratur

UDSOLGT: Fælleslæsning i Genfærd

21.08.23
Fælleslæsning i Lejbach & Blendstrup

Besøg Skovgaard Museet uden for åbningstiden og oplev udstillingen ‘Lejbach & Blendstrup: Genfærd’ gennem en særlig fælleslæsning med formidlere fra Viborg Bibliotekerne.

Museet giver en kort introduktion til udstillingen efterfulgt af oplæsning med afsæt i bogudgivelsen af Ole Lejbach og Jens Blendstrup, der ledsager udstillingen. Vi holder pauser undervejs og taler om det, vi har læst.

’Lejbach & Blendstrup: Genfærd’ er et litterært kunstudstillings- og bogprojekt skabt i et samarbejde mellem Skovgaard Museet og Danmarks Forsorgsmuseum. Udstillingen og bogen undersøger det stof, vi er gjort af: historien, det tidslige og identitetsskabende og det at være menneske. Ole Lejbach har tegnet en lang række danskere over fotografier fra museernes egne analoge arkiver samt det digitaliserede arkiv, og Jens Blendstrup har vækket dem til live i knivskarpe tekster. Til sammen giver tekst og billede et indblik i os danskere på en måde, der både er seriøs, fængslende og humoristisk og som sjældent, måske aldrig, er set før.

Program:

10:30-10:45: Velkomst og introduktion til udstillingen

10:45-11:15: Fælleslæsning

11:15-11:30: Pause

11:30-12:00: Fælleslæsning og afslutning