Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis, men med tilmelding
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Bøger & Litteratur

Kom med i en ny læseklub på Houlkær Bibliotek

07.09.23
Vil du være med i en læseklub, hvor du mødes med andre og diskuterer de bøger I læser? Så meld dig til den nye læseklub på Houlkær Bibliotek.

I en læseklub får du hygge og fællesskab, men du bliver helt sikkert også udfordret, når du ikke selv vælger bøgerne.

 Biblioteket har sat dato og mødetidspunkter til den nye læseklub i efteråret 2023. Den første gang vil en bibliotekar være med og sætter jer i gang, herefter står deltagerne selv for læseklubben og møderne.

 Bibliotekaren vil den første gang give jer et indblik i de mange forventninger der kan være til en læseklub, anbefale gode bøger, fortælle hvordan biblioteket bl.a. kan hjælpe med at skaffe bøger til læseklubben, og lægge op til en god snak om litteratur. Til slut får I udleveret den første bog, som I skal læse til næste gang.

Læseklubben skal også have en tovholder, som har kontakt til biblioteket og alle de andre deltagere. Overvej om det kunne være noget får dig.

Mødetidspunkter og sted:

  • Torsdag den 7. september kl. 19
  • Torsdag den 5. oktober kl. 19
  • Torsdag den 2. november kl. 19
  • Torsdag den 30. november kl. 19

Det er vigtigt, at du prøver at komme til så mange møder som muligt. Er du forhindret den første gang, skal du stadig tilmelde dig, men sende en mail om afbud til laeseklub@viborg.dk.

Læseklubben mødes en gang om måneden i cirka halvanden time.

Har du spørgsmål til den nye læseklub eller vil du vide mere, om hvad det vil sige at være tovholder, så kontakt bibliotekets læseklubkoordinator på mail: laeseklub@viborg.dk