Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Bøger & Litteratur

Fejring af Peter Seeberg

14.11.19
Fejring af Peter Seeberg og de sidste bind i udgivelsen af den store Seeberg-udgave

Peter Seeberg (1925-99) er en af de største forfattere i nyere dansk litteratur. Sideløbende med sit virke som museumsmand og leder af Viborg Stiftsmuseum udgav han et originalt forfatterskab, som er kendetegnet ved sproglig fornyelse, skarpe skildringer af den moderne tilværelse og et fint blik for hverdagens små detaljer.

Forfatterskabet har vundet klassikerstatus, og i år udkommer de sidste bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs tekstkritiske udgave af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa. Det drejer sig om romanerne Hyrder (1970) og Ved havet (1978) samt Øvrige noveller og kortprosa.

Hovedbiblioteket i Viborg fejrer begivenheden med et arrangement, hvor redaktør Jeppe Barnwell vil fortælle om den store udgave, og de tre Seeberg-forskere, Anders Thyrring Andersen, Jørn Erslev Andersen og Lotte Thyrring Andersen, vil give et foredrag om et bind hver.

Vi slutter aftenen med et glas vin.

Se en lille film om Peter Seeberg lavet af Niels Barfod:

https://vimeo.com/195968204

Materialer