Lektørudtalelse

Forfatter: Katja Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen En plus en henvender sig primært til kvindelige læsere. Jojo Moyes er en efterspurgt forfatter på bibliotekerne, og denne bog vil også låne sig selv ud

Beskrivelse

Jojo Moyes fik sit gennembrud med romanen Mig før dig. En plus en er chick lit i den bedre ende. Den handler om Jess Thomas, der er alene med sin teenage stedsøn, der er udsat for fysisk mobning, samt datteren, der er et matematikgeni. Jess' mand har forladt hende og børnene og betaler ikke børnebidrag, så Jess har meget svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk. Da datteren får chancen for at komme på en dyr privatskole, prøver Jess alt for at finde pengene hertil. Hendes redning viser sig at være Ed, som hun gør rent for. Han tilbyder at køre familien til Skotland, så datteren kan deltage i en matematikkonkurrence med en stor gevinst. Han viser sig også være Jess' redningsmand, hvad angår kærlighed. Romanen En plus en starter rigtig godt, men bliver desværre lidt for klichéfyldt til sidst

Sammenligning

Jojo Moyes gør det godt i chick lit-genren og kan sammenlignes med forfattere som Keyes og Weisberger

Samlet konklusion

God chick lit om en kvinde, der kæmper for at give sine børn en bare nogenlunde hverdag. Romanen begynder rigtig godt, men slutningen bliver desværre lidt for klichéfyldt og langtrukken