Det er med nogen ret, at KJ i forordet spørger sig selv om verden virkelig har brug for endnu en biografi om John Lennon, og han svarer selv, at han vælger at skrive en biografi, som nuancerer de to synspunkter han læser i de fleste andre biografier, at Lennon enten er en gud, eller bare "et ualmindeligt dumt svin udover alle grænser". KJ har brugt baggrundsstoffet uden fordomme, og med subjektiv vurdering stykket en mosaik sammen, der favner mennesket, musikeren og myten. Biografien starter med Lennons tilknytning til Danmark, herunder hans besøg på Verdensuniversitetet i Thy. De næste kapitler fortæller om Lennons traumatiske barndom, svigtet af mor og far, lyt blot til hans sang "Mother", hans tillid til andre menneske får et knæk og han må nu bo hos sin tante Mimi. Som ung kom tiden med Quarry Men, Silver Beatles og endelig The Beatles, samarbejdet med McCartney som sangsmed, gudestatus, succes, optur, nedtur, Yoko Ono og opløsningen af Beatles. Herefter solokarrien, og endelig kort ro og lykke for Lennon indtil en kujonagtige kugle i 1980 stopper musikken. Det er en flot, omfattende biografi, og jeg mener det faktisk lykkes, at give det mere nuancerede billede af John Lennon som giver biografien en berettiget plads på hylden