Femten danskere fortæller om, hvad det har betydet for dem at være adoptivbørn. De spænder i alder fra 17 til 75 år, med hovedvægten på mennesker midt i livet. Nogle har altid vidst, at de var adopteret, bl.a. dem der er født i Korea, mens andre først har fået oplysningen ved en tilfældighed. Indlæggene er personlige, men bidrager også til en større almen viden ved samlet at give et nuanceret indtryk af de dilemmaer, som den adopterede må leve med hele livet. Bidragene er overvejende velskrevne og lette at læse. De kan ikke undgå at gøre indtryk på læseren. Der findes masser af litteratur om at adoptere, men meget lidt, der som denne bog, ser tingene fra den anden side. Bogen vil have stor interesse for andre voksne adopterede, samt for adoptivforældre og dem der overvejer at adoptere. Endvidere har den almen interesse, og da den minder om bøgerne i serien om sorg redigeret af Peter Olesen, hvor den sidst udkomne er Min mand døde - min kone døde (02/08), vil den efterspørges som disse