"Jeg har selv set det på et fotografi!" har man ofte hørt som et sandhedsargument. Dette udsagn har imidlertid aldrig duet til noget som helst, og i dag - hvor den digitale teknik skaber mulighed for at lave et billede fremfor at tage det, - er hele den etiske diskussion om fotografiet som dokument aktuel som aldrig før. Bruno Ingemann har i mange bøger beskæftiget sig med mediebrug. I Fotografiet under pres er det fortrinsvis pressefotoet, der er til debat. Ingemann påviser, hvordan foto-manipulation ikke blot er enkel, men også farlig. Billeder er ikke længere billeder af virkeligheden, - men de er virkeligt billeder. Det største problem er den måde, som beskueren betragter billedet på. Forfatteren afliver stort set - og med forbilledlig argumentation - alle myter om fotografiets traditionelle klassiske værdier og mål. Men der er håb! Dels i en større billedbevidsthed hos forbrugeren, dels i en højere grad af etik hos fotograferne og ikke mindst redaktørerne. Lidt af problematikken er beskrevet i Saxgrens Tid fra 1990 og i Sandbyes Det iscenesatte fotografi fra 1992. Men Ingemann kommer hele vejen rundt. På overbevisende måde. Velskrevet og veldokumenteret men ikke altid lige let. Dette på trods er målgruppen bred