Det er en smuk bog, der fik mig til at knibe en tåre til sidst. Den er skrevet i et varieret og flydende sprog, der er en fornøjelse at læse, der er gode personkarakteristikker og så er den meget bevægende. Handlingen kan overfladisk set beskrives som et trekantsdrama, men den rummer meget mere tiltrækningen, selve den fysiske kærlighed. Leigh er gift med den tilknappede og pligttro Simon, sammen har de en provokerende 12-årig datter og den harmoniske baby Daisy, fra et tidligere ægteskab har hun teen-agesønnen Isaac. Isaacs biologiske far var hendes første store kærlighed, og efter 14 år opsøger hen hende igen, nu uhelbredeligt syg. Deres møde sætter en proces i gang, hvor hun går fra at fokusere på familiens behov til at udvikle en egen integritet. Det er svært for hele familien, men samlet kommer den styrket ud af det. Der er ikke megen romantik i traditionel forstand, men følelsesmæssigt hårdt arbejde. Leigh er beskrevet som en stærk kvinde, der overlever krisen ved hjælp af en god portion stædighed, humor og bevidstheden om en indre frihed.Hver eneste dag er forfatterens debutroman og en af de bedre jeg har læst i år