Print fra bibliotekets pc’er

Vejledning til print fra de pc'er, der står på biblioteket.

OBS! Du skal være oprettet som bruger af bibliotekets printsystem, inden du fortsætter. Se hvordan i vejledningen ”Oprettelse af brugerkonto”.

Du kan printe fra alle bibliotekets pc’er.  På hver pc er der tilkoblet en printer som hedder Bibprint, og den er standard-printer. Ved udskrivning fra pc vil dette billede fremkomme.

Dialogboks med indtastningsfelter til brugernavn og adgangskode

Når du vælger at udskrive, vil dialogboksen dukke op, og du skal identificere dig selv, dvs. indtaste brugernavn og adgangskode. Efter tryk på ’OK' er printet klar på printeren.

Udskrivning på printerne

Log ind på printeren

Du skal gå hen til en af printerne på biblioteket. På skærmbilledet på printeren skal du logge på ved at indtaste brugernavn og adgangskode eller ved at ’swipe’ dit sygesikringsbevis i kortlæseren ved siden af printeren.

Billede af display på printer

Hvis du ikke tidligere har anvendt dit sygesikringsbevis til at logge på med, kan kortet swipes gennem læseren og du vil blive bedt om at kæde kortet sammen med dig selv som bruger ved at indtaste e-mail og adgangskode. Du skal altså være oprettet, før dette kan gøres.

Udskrivning

Efter log ind kan alle dine print jobs ses i skærmbilledet. Du vælger et job til udskrivning ved at trykke på det.
Der er følgende muligheder:

  • Options. Du kan vælge mellem sort-hvid & farveprint samt udskrivning på begge sider.
  • Log ud. Du kommer til skærmbilledet ovenfor
  • Slet. Det eller de markerede jobs slettes
  • Udskriv alle. Alle jobs udskrives
  • Print + Hold. Det eller de markerede jobs udskrives og gemmes på oversigten, så de kan printes igen senere.
  • Udskriv. Det eller de markerede jobs udskrives

Øverst i dette skærmbillede kan du se dit brugernavn og to tal, f.eks. 55.0 / 10.0. Det første tal er din saldo og det andet beløb er prisen for de valgte printjobs. Prisen er baseret på sideantal samt om jobbet er sort/hvid eller farve. Er prisen på udskriften højere end saldoen, kan du ikke udskrive, førend du har indbetalt flere penge på din printkonto.

Billede af display på printer som viser dokumenter der skal skrives ud