Mikkel og Maria anbefaler julebøger

01.12.22
Hvilken julehistorie er favorit i din familie? Maria anbefaler skønne, skøre og søde billedbøger til de mindste, og Mikkel har fundet gode titler til højtlæsning og selvlæsning for de lidt ældre børn. Rigtig god læselyst!

Du kan lytte til Maria og Mikkel fortælle om alle de gode bøger i denne podcast:

 

MARIA ANBEFALER

"Den grimme ælling" juletræs-edition. Hjertevarm julefortælling med smukke illustrationer af Emily Sutton.

Skør og sjov fortælling om påskeharen, der er træt af at skulle gøre alting selv, mens julemanden har nissehjælpere til det hele.

Korte og sjove julehistorier til de mindste om den søde og godhjertede drage. Af forfatteren til "Kaptajn Underhyler"- og "Hundemand"-bøgerne.

Karakterer fra mange forskellige eventyr mødes i denne fortælling og redder julen, da den trætte julemand er faldet i søvn i en af bjørnenes varme senge.

Vanvittig fortælling om julemandens farefulde færd til dronning Hjerter Dames palads i eventyrland. Lykkes det mon julemanden at få Hjerte Dame til at tro på julen igen?

Skøn og varm fortælling om den gnavne hund, Pax, som ikke er begejstret for julen. Det er den lille hundehvalp, som Pax bor sammen med, derimod og langsomt bliver Pax tøet lidt op og finder sin egen vej til juleglæde.

Hjertevarm og hyggelig julehistorie om hvordan Astrid Lindgrens egen jul og juledage forløb 1913. Stemningen i fortællingen er genkendelig fra både "Bulderby" og "Lotte fra Spektakelmagergade".

En samling af nyere og ældre julefortællinger. Et sikkert hit til hyggelige læsestunder frem mod julen. Indeholder både historier om Vitello, Mor Muh, Cirkeline og Peters Jul.

MIKKEL ANBEFALER

Morsom og gakket bog om Alf og Bjørn der drager til Nordpolen for at opsøge julemanden fordi Alf er kommet på uartig-listen.

Velegnet til højtlæsning for børn i alderen 7-10 år, selvlæsning 10-12 år.

Sjov kalenderdagbog i 24 afsnit om Olga og hendes meget problematiske december måned.

Velegnet til selvlæsning for børn i alderen 9-12 år.

10 skøre og hyggelige julehistorier for børn og voksne til godnatlæsning i december.
Læs fortællingen om rensdyret Randalf - Rudolfs ukendte bror - og fortællingen om den jul hvor alle børn ønskede sig sorte sokker.

Velegnet til højtlæsning for børn i alderen 6-10 år, til selvlæsning 10-12 år.

Fantastisk flot og lærerig fagbog om juletraditioner fra hele verden.
Mød den surfende julemand i Australien, den behårede dæmon Krampus, pyntede banantræer i Indien og græske juletrolde fra jordens inde.

En fagbog, der vil fange børn i alderen 10-12 år.

Tags