Blod i magasinet
Nede midt i udlånet stod Lone, en af vores bogopsættere helt hvid i hovedet. Jeg skyndte mig derned og blev hurtigt klar over, hvad der var galt .
Nede mellem bøgerne i magasinet i kælderen var der fundet en bevidstløs kvinde med blodet løbende ud fra en stor flænge i hovedet. Politi og ambulance var tilkaldt. Jeg kunne dog ikke lade være med at gå ned og få et kig.
Det så ikke godt ud. Hun lå på siden på gulvet. Hendes briller lå knust ved siden af hende og i hånden holdt hun sin mobil telefon. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på telefonen. Havde voldsmanden sendt hende en besked. Tilsyneladende havde hun forsøgt at sende en besked selv, men det var bare blevet til noget vrøvl:
Fry rt lsdårt
Nu kunne jeg høre ambulancefolkene på trappen, så jeg flyttede mig, så de kunne komme til. Ret hurtigt efter kom også politiet. Jeg blev sendt op fra kælderen og det hele blev lukket af, så de kunne lede efter spor.
Frygteligt. Tænk at sådan noget kunne ske på mit fredelige bibliotek!
Lidt senere på dagen ringede jeg til min ven Erhardsen på politistationen og spurgte, om de havde nogle spor. Desværre ikke! Kvinden var heldigvis vågnet op, men p.gr. a. slaget kunne hun intet huske. Og endnu mere uheldigt var det, at biblioteket pt. har maler, som havde dækket overvågningskameraet til.
Hen på aftenen sad jeg og skrev en sms, da jeg pludselig fik en idé – og et øjeblik efter ringede jeg til Erhardsen. ”Erhardsen. Næste gang du taler med kvinden, så spørg hende om hvem Kasper er”
Hvorfor skulle Erhardsen det? Find svaret her.