Sandt eller falsk? Autofiktionens gætteleg

Autofiktionen som genre har eksisteret i rigtig mange år. Den fik dog først rigtig udbredelse her i Norden med Karl Ove Knausgårds "Min kamp", og den er siden da kun blevet mere populær. Da Leonora Christina Skov udgav "Den der lever stille" blev genrens popularitet cementeret, og jeg møder ofte efterspørgsel på "noget, der ligner Leonora Christina Skov". Lidt sjovt er det, at hendes navnesøster Leonora Christina Ulfeldt var den første til at give autofiktionen en stemme i dansk litteratur, da hun i slutningen af 1600-tallet udgav "Jammersminde".

Mellem fiktion og virkelighed

Autofiktionen er en mellemting mellem en klassisk selvbiografi og en skønlitterær roman. Ofte er der flere ligheder mellem forfatteren og romanens hovedperson (fx navn, alder, beskæftigelse, livsbetingelser mv.), men grænserne er flydende, og du kan som læser aldrig helt vide, hvad der virkelige hændelser, og hvad der er opdigtet eller forandret.

Familieopgør i bogform

Derfor er autofiktive bøger også ofte genstand for ekstra mediebevågenhed. I nogle tilfælde fordi forfatteren er meget kendt, og i andre tilfælde simpelthen på grund af nogle af de hændelser, der beskrives i bogen. Det har gennem årene givet anledning til store uenigheder og trusler om søgsmål fra blandt andet familiemedlemmer, der mener, at enten de selv eller konkrete begivenheder fremstilles forkert og i et alt for negativt lys.

For eksempel udgav den norske forfatter Vigdis Hjorth en autofiktiv roman i 2016, der (tilsyneladende) omhandler hendes egen familie. Romanen hedder "Arv og miljø", og den maler ikke et positivt billede af familien Hjorth. Faktisk er det så negativt, at Vigdis Hjorths søster, Helga Hjorth, året efter udgav sin egen roman, der står som et modsvar til de anklager, Vigdis Hjorth kommer med.

Gå på opdagelse i de mange personlige historier og gæt med på, hvad der er sandt, og hvad der er dramatisk omskrivning.

Rigtig god læselyst