Noget, der ligner Hvor flodkrebsene synger

Har du set filmen "Når flodkrebsene synger" eller venter du i en lang reserveringskø på bogen? På eReolen kan du finde noget der ligner.

Da jeg havde læst Delia Owens' roman Hvor flodkrebsene synger var jeg så betaget af historien, at jeg bare måtte læse mere. For jeg var ikke klar til at slippe hovedpersonen Kya, som på trods af familiens situation og det hårde område, hun vokser op i, formår at kæmpe sig frem i verden.

 

På jagt efter mere

Men forfatteren har ikke skrevet flere bøger, så jeg kiggede mig omkring efter bøger med samme tema.

Jeg kom i tanke om, at der for et par år siden er udkommet et par andre titler med samme emne. En efterforskning gik i gang på bibliotekets hjemmeside og eReolen, og der var jo mange andre bøger med samme tema!

 

The American Dream

Nogle vil nok mene, at det er et lidt deprimerende emne: fattige amerikanere, der bliver mobbet af deres naboer, holdt nede af deres egen familie, bliver forladt og ladt i stikken. Men alligevel kommer disse hovedpersoner videre i livet, og får vendt deres tilværelse til noget positivt. De formår at kæmpe sig frem i verden – The American Dream for fuld udblæsning. Jeg synes, det er et meget livsbekræftende emne, og bliver det samtidig fortalt på en flot måde med et spændende sprog, så er det jo en endnu større læseoplevelse.

 

Oprindeligt skrevet af Lone, eReolen.

Materialer