Læseliste i Bertha Wegmanns ånd

Som en hyldest til kunstmaler Bertha Wegmann og Kvindelig Læseforening har vi samlet en læseliste med litteratur i begges ånd – fra dengang og i dag.

Kvindelig Læseforening anno 2022

Bertha Wegmann (1847-1926) var en banebrydende kunstmaler i en tid, hvor meget få kvinder kunne få foden indenfor i kunstverdenen. Hun var blandt tidens mest efterspurgte portrætmalere af det bedre borgerskab; og hun tog samtidig del i datidens kvindesagskamp, blandt andet gennem sit arbejde for kvinders (kunst)uddannelse, sit selvstændige kunstnervirke og sin deltagelse på den epokegørende ”Kvindernes Udstilling: Fra Fortid og Nutid” i 1895.

 I de sene år af sit liv blev hun desuden en del af Kvindelig Læseforening, et skønlitterært bibliotek oprettet af kvindesagsforkæmperen Sophie Petersen og senere ledet af Wegmanns veninde, Sophie Alberti.

Kvindelig Læseforening blev oprettet den 1. oktober 1872. Foreningens formål var at gøre oplysende litteratur og lekture, der ellers var forbeholdt mænd, tilgængelig for kvinder. Først mødte foreningen stærk offentlig modstand, men medlemstallet og bogsamlingen voksede hurtigt, og i midten af 1930’erne var biblioteket med sine 100.000 bind på reolerne det største skønlitterære bibliotek i Norden. Biblioteket nåede at eksistere i 90 år, og det ville i år have haft 150 års-jubilæum.

Fortid

Amalie Skram – Constance Ring (1885)

Amalie Skram (1846-1905), der var født og opvokset i Bergen, blev en del af Det Moderne Gennembruds litterære scene, da hun efter tretten års ulykkeligt ægteskab brød min sin mand og kort efter giftede sig med den danske forfatter Erik Skram. I hendes debutroman, den naturalistiske ’Constance Ring’, dissekeres og kritiseres ægteskabet som den undertrykkende institution, Skram selv havde erfaret det som. Ligesom Wegmann er Skram – på grund af sit norske ophav – først på bagkant blevet tilkendt sin plads i den danske litteraturhistorie.

Vilhelmine Zahle – Vildsomme Veje (1890)

’Vildsomme Veje’ er en bog i to noveller; den ene skildrer det stormfulde kærlighedsforhold mellem to kvinder (for første gang i dansk litteratur), den anden en ung piges drøm om utroskab med en markant ældre mand. Udgivelsen blev Zahles eneste, men afspejler det ulmende opgør med datidens tabuer, som også kan findes ”mellem linjerne” i Wegmanns kunst og liv.

Mathilde Fibiger – Clara Raphael: Tolv Breve (1851)

Som kun 20-årig udgav Mathilde Fibiger (1830-1872) den heftigt omdiskuterede brevroman ’Tolv Breve’. Bogen, hvori fortælleren Clara Raphael udstiller uligheden mellem kønnene, håner borgerskabet og argumenterer for ”Damernes Emancipation”, blev startskuddet til kvindesagsbevægelsen i Danmark. Fibiger, der ligesom Wegmann aldrig blev gift, er i bakspejlet blevet hyldet som en yderst markant skikkelse, der var forud for sin tid – både som forfatter og som kvinde.

Midt imellem

Pil Dahlerup (red.): Gennembrudsnoveller (1984)

’Gennembrudsnoveller’ er en antologi med ti noveller skrevet af kvindelige danske forfattere mellem 1870 og 1900. Ingen af kvinderne fik stor opmærksomhed i deres samtid, men de er senere blevet anerkendt som vigtige stemmer i den litteraturhistoriske periode Det Moderne Gennembrud. Antologien indeholder blandt andet noveller af Illa Christensen, Olivia Levison og Rinna Hauch. De skriver alle om periodens store temaer; kønsroller, kønsmoral og ligestilling. Bogen er illustreret med billeder fra samtidige, kvindelige malere – og har Bertha Wegmanns portræt af livsledsageren Jeanna Bauck på forsiden.

Eva Pohl – Gennembrud: Kvinder i Dansk Kunst fra 1600-tallet til i dag (2021)

Bertha Wegmann er (desværre) ikke den eneste kvindelige kunstner, der er blevet ”glemt” af kunsthistorien. Faktisk er Eva Pohls ’Gennembrud’ den første samlede fremstilling af danske, kvindelige kunstnere fra 1600-tallet til i dag. Bogen er et flot, gennemarbejdet og indbydende opslagsværk fyldt med viden om både velkendte og sjældent anerkendte navne.

Sara Alfort – Damer Der Var For Meget (2022)

I denne helt nye udgivelse fortæller journalist og litteraturhistoriker Sara Alfort historierne om tretten nordiske kvinder fra Wegmanns samtid, der nægtede at leve, som det blev forventet af dem. De sprængte rammerne for, hvad man kunne og måtte som kvinde, og ligesom Wegmann er mange af dem blevet glemt af eftertiden, på trods af deres betydning for både deres samtid og for de rettigheder, kvinder har i dag. Med Alforts bog får kvinderne igen deres velfortjente pladser i historien.

Nutid

Olga Ravn – Mit Arbejde (2020)

‘Mit Arbejde’ er en roman om det kontrast- og konfliktfyldte forhold mellem køn, kunst og moderskab. Hvor forfatterne i Wegmanns samtid tog et opgør med ægteskabet, er moderskabet blevet en litterær kampplads i de seneste års danske litteratur. I Ravns roman udforskes moderskabserfaringen særligt over for skrivningen; Wegmann blev aldrig gift og fik ingen børn, og det må formodes at have haft stor betydning for, at hun kunne vie sit liv til kunsten i det omfang, hun gjorde.

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam I Paradis (2021)

Wegmann levede sammen med kunstnerkollegaen Jeanna Bauck og siden sin kunstneriske assistent og muse, Toni Möller. Det er derfor nærliggende at spekulere i, om Wegmann i smug fandt kærligheden med kvinder i sit liv – noget, der i Wegmanns levetid var strengt forbudt. I Haslund-Gjerrilds exofiktive roman om kunstmaleren Kristian Zahrtmann (1843-1917), der var aktiv i Wegmanns samtid, udforskes dette usagte begær, som dengang måtte udspille sig i kunstkulissen.

Rikke Viemose – Nu Taler Jeg (2022)

’Nu Taler Jeg’ er en essaybog skrevet som et personligt brev til Viemoses unge datter. I brevet beretter Viemose om den sexisme og de skjulte samfundsbarrierer, der fortsat er en del af hverdagen i et ellers på overfladen ligestillet Danmark. Der er med andre ord stadig kampe at udkæmpe, og i dem kan vi måske lade os inspirere af Wegmanns stædighed, mod og handlekraft.

KUNST OG LITTERATUR OPLEVELSER

Udstillingen Bertha Wegmann – At male på mange sprog kan opleves på Skovgaard Museet i Viborg 20. august til 27. november 2022.

’Fælleslæsning i Bertha Wegmanns ånd’ kan opleves på Skovgaard Museet 3. oktober kl. 10-12.

’Højtlæsning til kaffen med gæsteoplæser fra Skovgaard Museet’ kan opleves på Hovedbiblioteket i Viborg fredag den 4. november kl. 11-12.

 

Læselisten er udarbejdet af Pernille Anine Sybrandt, Museumsinspektør, Skovgaard Museet og Anette Siem Kristensen, Litteraturformidler, Viborg Bibliotekerne