Julehistorier - også for voksne

23.11.22
Vidste du at der findes masser – ja i hundredvis af skønne julebøger og -historier også for voksne – ikke bare dem med de kreative ideer, men også dem med rørende, spændende eller romantiske julehistorier eller de lidt mere alvorlige og måske ligefrem sørgelige – her er nogle eksempler på de nyeste af slagsen.

En lille julefortælling om to søstre, hvis far er alkoholiker – han har af samme grund svært ved at fastholde et job, men bliver ansat som juletræssælger kort før jul – det varer dog kun indtil han beder om et forskud, så går det galt igen – og den ældste af pigerne på 16 år overtager jobbet – en slags moderne udgave af ”Den lille pige med svovlstikkerne” – i hvert fald er det en meget rørende julefortælling, hvor man også lige bliver mindet om, at ikke alle har en lige glædelig jul.

En fin lille julekalender til voksne, der ikke umiddelbart skriger af jul. Fortællingerne kunne sagtens finde sted året rundt, men stemningerne forstærkes af rammen, som er denne særlige tid på året. Det er nye, små hverdagsfortællinger uafhængige af hinanden og med plads til at reflektere over det liv man lever og måske huske at stoppe op i hverdagens trummerum.

En skøn og hjertevarm fortælling om ensomhed, kærlighed, omsorg og de små tings betydning – og en dejlig fortælling om julen og hjerternes fest.

Velskrevet bog for måske især yngre læsere af feel good-genren. Her er både venskab, kærlighed og skrøbelige familierelationer…

Flot romandebut baseret på en sjov idé og en elegant sammenvævning af 11 kvinder, der står i en kø i H&M. Vi får deres livshistorier og sorger under højtiden. Kvinderne fremstår levende for læseren, der lærer dem at kende med deres forskellige personligheder, nederlag og sejre i livet…

Julehyggen vil ingen ende tage i denne fremragende feel good roman, der vil tø selv de koldeste hjerter op foran en stor pejs i et landskab fyldt med sne og søde rensdyr… Er man til Lucinda Riley, Jojo Moyes og Jenny Colgan, så er denne her det oplagte julevalg…

En underholdende romantisk komedie om at finde sig selv og kærligheden, når man mindst venter det. Svensk feel-good af bedste kvalitet.