Det læser din bibliotekar

Bibliotekarerne læser både nye og ældre romaner, fagbøger og børne-/ungdomsbøger, når de i denne tid holder fri og slapper af. 

Bliv inspireret til din næste læseoplevelse i listen herunder og glæd dig til efteråret bogcaféer, hvor bibliotekarerne anbefaler flere gode bøger.


Romaner og faglitteratur for voksne

Lone Starch Pedersen læser:
Drengen fra Napoli af Viola Ardone
Amerigo er bare seks år, da hans fattige mor vinteren over sender ham fra Napoli til mere velstående plejeforældre i Norditalien. Det bliver en rejse, der ændrer hans liv for altid

Kathrine Sørensen Bech læser:
Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russell
En international bestseller og en nuanceret, modig og stærk fortælling om magtmisbrug, offerrolle og gråzonerne mellem forelskelse og udnyttelse.

Jonas Mæng læser:
Homo futura: 7 kompetencer til en bedre fremtid af Camilla Mehlsen
Et bud på hvordan børn og unge bedst muligt bliver klar til en digital tidsalder på godt og ondt. Præsenterer 7 afgørende kompetencer for fremtidens mennesker: koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet og karakterdannelse

Cecilia Ahle Ravnkilde Agersnap læser:
Livet du efterlod af Lotte Elmann Wegner
En barsk fortælling om livet i en lille by, hvor alle kender alle på overfladen, men ingen kender sandhederne.

Kirstina Kjærsgård Olesen læser:
Familien Bridgerton af Julie Quinn
Den unge greve Anthony Bridgerton er kendt for sin hang til smukke kvinder. Da han beslutter sig for at finde en hustru, går han efter den smukke Edwina. Men det bliver hendes mere ordinære storesøster, Kate, der optræder i hans drømme.
Serie: 1) Den ugifte Hertug, 2) En uventet forelskelse

Kristine Hjortshøj læser:
Drengene fra Nickel af Colson Whitehead
Den unge Elwood Curtis havner i 1960'ernes raceopdelte Florida på en opdragelsesanstalt på grund af en bagatel. De sorte drenge bliver mishandlet på alle tænkelige og utænkelige måder fra morgen til aften, og kan man slippe derfra med livet i behold?

Eva Svejvig læser:
Den spiselige kvinde at Maragret Atwood
Marian McAlpin har valget mellem et dødssygt job og et lige så dødssygt ægteskab. Da den nødvendige afgørelse presser sig på, blander hendes krop sig i argumentationen

Lone Korsholm-Madsen læser:
Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck 
Efter et mordforsøg på Hitler, bliver Marianne von Lingenfels mand henrettet. I 1945 indfrier hun sit løfte til sin mand og åbner slottets døre for 2 andre enker og deres børn, men der er mange hemmeligheder mellem kvinderne

Anne Rasmussen læser:
Den franske fotograf af Natasha Lester 
I 1942 sendes den amerikanske fotomodel Jessica May til Europa for at dække krigen i tekst og fotografier. Den australske museumsarbejder D'Arcy Hallworth rejser i 2004 til Europa for at nedpakke en samling berømte fotografier. Det bliver hurtigt mere end en rutineopgave, og en dybereliggende historie åbnes på foruroligende vis


Sofie Ida Berggreen læser:
Den evige ild af Ken Follett
Kingsbridge, England, i årene 1558-1660. Ned og Margery er forelskede, men Margery skal giftes med en anden. Ned rejser væk og bliver hemmelig agent i kongehusets efterretningstjeneste i en tid fyldt med politiske intriger, religionskrige og kærlighed


Jette Hejlskov Fisker læser:
Baba Dunja og kærligheden af Alina Bronsky 
Baba Dunja vender som ældre kvinde tilbage til sin gamle landsby i dødszonen ved Tjernobyl. Her lever hun med sine naboer et så almindeligt liv som muligt med giftig jord og bestrålede fødevarer, imens hun tænker tilbage på sit liv


Anette Koue læser:
Lysbringersken af Palle Reimann
Danmark 1484. Jordemoderen Aslaug lever i en vestjysk domkirkeby sammen med Hans Smed og hans fem børn. Men da pavens udsendte, inkvisitoren Augustin Valle, kommer til byen forandres alt, og for flere af egnens kvinder bliver det nu en kamp på liv og død.


Anette Siem Kristensen læser:
Meter i sekundet af Stine Pilgaard
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer


Børne- og ungdomsbøger:

Kristine Hjortshøj læser:
Floder: en verdensomsejling af Peter Goes
Spændende og pudsige fakta om verdens vandveje. Sagn, kulturhistorie og historie om floder og have fortælles efterhånden som de forskellige floder og have på en verdensomsejling beskrives. Der fortælles om vandfald, vikinger, flyvefisk, hammerhajer, havfruer og flodguder m.m

Lone Korsholm-Madsen læser:
Minimund højt af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard
Esben og William kalder Sylvester for Minimund, fordi hans stemme lyder som et baby-egerns. En dag får Sylvester nok. Han skriver et brev og håber, at nogen vil læse det og hjælpe ham. Og kort tid efter dukker Nogen Kristiansen op med et stemmekatalog under armen


Katrine Møller Mathiesen læser:
En fortælling om sangfugle og slanger af Suzanne Collins
Science fiction. Ved det 10. dødsspil får Coriolanus Snow mulighed for som mentor for soner-pigen Lucy Gray at sikre sig et legat til universitetet og på den måde redde sin familie fra økonomisk ruin. Fremtiden afhænger derfor af hans forhold til Lucy Gray

Anne Rasmussen læser:
Boble af Siri Pettersen
12-årige Kine vågner en morgen og opdager en stor gennemsigtig glasboble ved sin seng. Når hun går ind i kuglen, kan den opfylde alle hendes ønsker. Hun føler sig tryg i boblen og beslutter sig for at bo i den.