Den kunstige krop
Den kunstige krop

Den kunstige krop

Af Anonym (ikke efterprøvet)
22.02.18
Alt det, der endnu kun er muligt i teorien bliver til virkelighed i bøgernes verden.

I takt med at lægevidenskaben gør fremskridt og flere og flere komplicerede og utrolige indgreb bliver mulige, dukker også nye problemstillinger op i de etiske diskussioner. Tanken om genmanipulation, kloning og transplantation af kropsdele kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, og i litteraturen kan disse emner få frit spil. Alt det, der endnu kun er muligt i teorien bliver til virkelighed i bøgernes verden, og gennem læsningen bliver de etiske dilemmaer vendt og drejet og undersøgt. Her har jeg samlet en håndfuld bøger, som alle udfordrer grænserne for, hvad der er naturligt og hvad lægevidenskaben kan og bør.

Det klassiske og ældste eksempel på en roman med dette tema er Mary Shelleys "Frankenstein", som fejrede 200 års jubilæum i januar. Romanen handler som bekendt om forskeren, der bliver besat af idéen om at skabe et kunstigt menneske. Men da det lykkes forfærdes han over resultatet, hvorefter hans udstødte skabning formes af sin ensomme og skrækindjagende skæbne, ensom og længselsfuld, men også grotesk og farlig. En mere moderne version af denne gamle horror-fortælling er Stefan Brijs' "Englemageren". Også den handler om en mystisk læge, som overskrider sit felts etiske grænser. Han lever isoleret med sine spæde trillinger, men der er noget ved familien, der ikke er, som det skal være.

Her er gys og gåsehud for alle pengene, mystiske læger og groteske skabninger. God læselyst.

Oprindeligt skrevet af eReolen.

Materialer