Nye retningslinjer for arrangementer i Viborg Kommune

29.09.20
Viborg Bibliotekernes arrangementsprogram for efteråret bliver med færre deltagere grundet regeringens nye restriktioner. Alle arrangementer med over 50 deltagere frem til og med den 18. oktober 2020, er derfor aflyst.

Fra i dag ændrer Viborg Kommune praksis for arrangementer. Indtil den 31. oktober er det maksimale deltagerantal begrænset til 50 personer.

For at efterleve de nye restriktioner ændrer Viborg Bibliotekerne derfor praksis for deltagerantallet ved arrangementer. Begrænsningen af deltagerantal gælder nu også ved siddende arrangementer.

- Borgernes sikkerhed kommer i første række, og Viborg Bibliotekerne følger selvfølgelig de nye gældende restriktioner for arrangementer og antal deltagere. Foreløbigt gælder begrænsningen frem til den 18. oktober, siger biblioteks- og borgerservicechef Britta Thuun-Petersen.

Kontaktinformation

Britta Thuun-Petersen, Biblioteks- og Borgerservicechef, Viborg Kommune
Direkte tlf.: 87 87 34 00

Mikael Vinther Graaberg, Afdelingsleder, Kultur og Oplevelser, Viborg Bibliotekerne
Direkte tlf.: 23 27 71 61