Lån direkte fra bibliotekshylden

16.06.21
Nu kan du let og elegant springe selvbetjeningsautomaterne over, når du skal have din længe ventede bog med hjem fra ventehylden. Du kan nemlig scanne og låne materialer direkte fra bibliotekshylden med din smartphone.

I appen Biblioteket finder du en ny funktion, der hedder Scan & Lån. Det virker på samme måde, som du kender det fra supermarkedet, hvor man kan scanne sine varer selv.

Det eneste du skal gøre er at scanne din bog med din smartphone. På bagsiden af bogen finder du den stregkode, der skal scannes.
Når lånet er registreret, deaktiveres alarmen, og du kan tage bogen med hjem, ligesom du plejer.  

Der kan være enkelte materialer, du ikke vil kunne låne på Bibloteket appen, fx CDer, hvor der er flere dele. Så vil du få en besked om, at du skal låne det på en automat.

Scan & Lån funktionen kan anvendes med følgende telefoner

iPhone:

  • iPhone 7 eller nyere
  • iOS 13 eller nyere

Android minimumskrav:

  • De fleste Android-devices
  • Alle Android-versioner