Graphic novels - et skatkammer af fede læseoplevelser

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.09.20
Har du et barn, der er helt vild med at læse tegneserier? Er Anders And bare sagen – og gerne i rigelige mængder? Så læs med her!

Hvor har jeg mødt mange børn på børnebiblioteket, som ELSKER Anders And jumbobøgerne – og de sluger dem i et væk! Jeg har samtidig også oplevet mange frustrerede forældre: fordi hvornår begynder mit barn at vise interesse for ”rigtige” bøger; ikke de der Anders And tegneserier! Men hov – lad os lige stoppe en halv. Jeg vil gerne slå et slag for, at tegneserier kan byde på fantastiske læseoplevelser – og de kan i høj grad stimulere børns læselyst.

Graphic novels, som de i dag kaldes i flæng, og tegneserier findes i mange udgaver, genrer og former. Fælles for dem alle er, at bøgerne er spækket med billeder og har et tegneserie-format. Jeg synes især, at genren fungerer særligt godt til drenge, som ikke rigtig kan overskue tykke romaner med en hulens masse ord. Ved at læse en tegneserie/graphic novel får man følelsen og succesen af at læse en hel bog, men hvor bogstav- og læsemængden ikke bliver en bremseklods for læseoplevelsen.

Nedenfor har jeg samlet en bred vifte af graphic novels, som jeg er sikker på, at mange børn og unge vil elske at læse.

Men fortvivl ej, hvis du bare helt vildt gerne vil læse endnu mere Anders og Andeby, så har børnebiblioteket også en ordentlig portion jumbobøger på lager.

God læselyst