Min boghule

Førstehjælp til dig med børn, der keder sig: #MINBOGHULE

28.03.20
Kender du det med ungerne keder sig, er færdige med lektierne til middag eller bare synes tiden er lang?

Nu lancerer Viborg Bibliotekerne en lille førstehjælper til forældre med børn, der keder sig. 

Det gælder nemlig om at bygge den sjoveste, sejeste eller hyggeligste læse- og boghule. En boghule kan både være indendørs og udendørs, lille og stor – bare den er hyggelig og kreativ.

Du skal gøre følgende:

  1. Lokaliser et barn der keder sig
  2. Find byggematerialer
  3. Klar-parat-byg
  4. Læs og hyg!   

Vær med i konkurrencen om at vinde et gavekort til en isboks fra Okkels Viborg. Tag et billede af din boghule og læg det i kommentarfeltet på opslaget om Boghulen på Facebook. Eller post det på Instagram med tagget #minboghule.

Konkurrencen løber til og med d. 15. april. Vi glæder os til at se din boghule. Vinderne af konkurrencen er fundet og de vil blive kontaktet direkte.

Inspiration til hulebyggeri:

Mangler du idéer til, hvordan du kan gøre din hule endnu bedre, så gå på opdagelse i nedenstående links.

Inspiration til indendørs huler

Inspiration til udendørs-hulen

Gode ideer til din boghule:

  • Byg din egen læselampe ud af cykellygter, en lommelygte eller noget andet
  • Find på et navn til din hule
  • Find på et hemmeligt kodeord til din hule
  • Lav din hule om til en frisørsalon – hvem kan lave den flotteste frisure?
  • Tag en hule-selfie og del den med dine venner
  • Lyt til en lydbog i hulen – eller læs højt for hinanden
  • Lav din yndlings børnebogsfigur i perler – bagefter kan den pynte i boghulen
  • Lav et hemmeligt rum til din hule
  • Byg en mini-hule til din bamse, dukke eller Lego-mand
  • Tegn eller mal dit eget bogmærke
  • Lav en flag-ranke til hulen af gamle blade eller aviser

Andre gode links til sjov med din hule:

Lav din egen hule-bog, hvor du er hovedpersonen

Lav magiske papirblomster, der springer ud i vand

Bag en kage og spis den i boghulen

Lav din egen rulling ud af en toiletrulle

Fyld din hule med sjove karton-insekter

Lav en drømmefanger til din hule

På biblioteket er vi naturligvis ekstra glade for huler, der er inspireret af børnebøger, så hvis du vil bygge din egen version af Villa Villekulla, Vindelhuset eller Vitellos værelse, så er det bare at komme i gang.

Der er helt sikkert inspiration at hente i din yndlingsbog.