Ferieunderholdning for børn

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.03.22
Foråret er over os og inden længe står der også sommer på kalenderen.

De lyse tider, solens stråler, højere temperaturer og det grønne græs er ofte lig med udendørsaktiviteter.

Men vi kender alle behovet for at trække ungerne med ind i skyggen, smide benene op og finde de gode bøger frem fra tasken, kufferten eller bogreolen eller at tænde for en skærm.

Herunder får du ti børnebogsanbefalinger samt tips til, når der skal kobles fra med online underholdning under parasollen, på tæppet i græsset, i flyveren, bilen eller derhjemme i sofaen.

Ti gode feriebøger

Skal der være ferie, så lad der være ferie. Hermed ti anbefalinger til gode, sjove og hyggelige feriebøger for både store og små.

Online underholdning

De fysiske bøger er fænomenale men i en digital tidsalder som denne, er der naturligvis også online tilbud at hente.

Børnebiffen.dk:

Skal de mindre børn underholdes, er der her et skræddersyet og enestående bibliotekstilbud til de 3-7-årige. På Børnebiffen.dk kan du låne en masse børnefilm, så i rigtig kan få biografstemningen direkte hjem i sofaen. Du logger blot på med dine eksisterende låneroplysninger på bibliotekets hjemmeside og så er det ellers bare at gå på opdagelse i det filmiske slaraffenland.

eReolen Go:

Med eReolen Go får du let en masse underholdning med på ferien uden at skulle betale overvægt i lufthavnen eller behøver fylde bilen op med bøger. Denne kanal er bibliotekernes ebøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år. På eReolen Go logger du ind med din biblioteksbruger og så er du i gang. Her er masser af forskellige bøger at kaste sig over og der er mulighed for både at få læst bøgerne højt eller læse dem direkte på din skærm. eReolen Go findes også som app.

Suget ind:

Mangler dit barn inspiration til nye bøger er webserien ”Suget ind” et spritnyt tilbud. Serien er inspireret af populære formater fra blandt andet YouTube og DR Ultra og har som ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes. Samtidig er det supergod underholdning. Du finder serien på Youtube i samarbejde med eReolen Go.

Vi håber, at du er blevet inspireret til gode tilbud til skygge hygge sammen med dit barn hele sommeren.

Rigtig god fornøjelse!

Tags