DR Romanklub er nu i gang igen – og du kan følge med

09.12.19
Hvert år i perioden december til maj arrangerer ca. 50 biblioteker landet over DR Romanklub-læsekredse

Hver måned fra december til maj læser vi i DR Romanklub udvalgte romaner. Romanerne bliver diskuteret og ikke mindst bedømt, så vi til sidste kan finde Viborg Bibliotekernes kandidater til finalen 2020.

Lotte Kirkeby

Den første forfatter, vi får fornøjelsen af at stifte bekendtskab med, er Lotte Kirkeby. Lotte Kirkeby, der er nomineret til DR Romanprisen 2020 med romanen ’De nærmeste’.

Romanen handler om tre søskende, der mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade.

Hver måned vil der være fokus på den aktuelle forfatter og nu er den første video klar. I videoen fortæller hun om sorg i litteraturen med afsæt i romanen. Vi håber, at videoen vil inspirere til debatten i læseklubberne og i de private hjem. 

Forfatteren kommer til Viborg Hovedbibliotek

Fik du ikke svar dine spørgsmål i videoen eller er du, lige som os, vild med familieromaner, så får vi besøg af Lotte Kirkeby onsdag den 19.02.20 på Hovedbiblioteket i Viborg. Denne aften tager Lotte os med på en rundtur i de moderne danske familieromaner.

Læs mere om arrangementet her.

DR Romanklub

Hvis du har lyst til at følge DR Romanklub fra sidelinjen, så er kandidaterne til DR Romanpris som følgende.

  • December: 'De nærmeste' af Lotte Kirkeby
  • Januar: 'Ophav' af Eva Tind
  • Februar: 'Frank vender hjem' af Kristian Foss Bang
  • Marts: 'Til min søster' af Dy Plambeck
  • April:  'De døde fylder dagene med en smag af mønter' af Carsten Müller Nielsen
  • Maj:  'Om hundrede år' af Anna Elisabeth Jessen
Materialer