Bibliotekarerne afslører.....

Jeg har læst Tine Høegs ’Tour de Chambre’ to gange i år! Man kommer nemlig nemt til at sluge bogen i et haps og det går ikke for hvert ord er nøje udvalgt – er min fornemmelse. Og så er det en bog, der tager favntag med nogle af livets store spørgsmål og udfordringer i noget, der ligner en bekendt hverdag. Det er dygtigt skrevet af Tine Høeg.

Halfdan Pisket ”Danskeren” trilogi. Barsk, tankevækkende, rørende, et kunstværk. Et bevis på hvad der gør graphic novels til noget helt særligt.

Asta Olivia Nordenhof  - Penge på lommen. Som i tidligere udgivelser er Asta Olivia Nordenhof eksperimenterende og bruger forskellige litterære virkemidler til at fortælle sin historie. Men det er en skarp og sikker fortælling. De barske skæbner beskrives med en sylespids og til tider melankolsk og lyrisk pen. Den megen smerte beskrives præcist og skarpt. Vinklen med Scandinavian Star fylder dog ikke så meget i denne første del af "serien", ud over et slags faktaafsnit, hvor begivenheden fortælles og forklares med vægt på bagmændene bag katastrofen.

Julia Quinn - Familien Brigerton. Her er både adelig underholdning, romantik, store følelser og en selvstændig kvindelig hovedperson - og allerbedst, dette er kun første bind ud af otte. Julia Quinn er ikke tidligere oversat til dansk, men serien om Familien Bridgerton er snart på vej som Netflix-serie og er udkommet i hele verden.

”Mordet på kommandanten” Haruki Murakami. En klassisk Murakami-fortælling, som lever op til de store forventninger til den nye udgivelse. Sproget er både elegant og flydende, humoristisk og reflekterende og som altid spækket med skæve metaforer, præcis som vi kender fra Murakamis øvrige forfatterskab. Romanen har en række litterære henvisninger bla, til Alice i Eventyrland og Kafka, som giver romanen et ekstra elegant lag.

”Heksens kald” af Mette Sejrbo. Den første bog i Ulfhedin-sagen. Mette Sejrbo beskriver selv genren som Low dark mytologisk horror fantasy med lidt paranormal romance, erotik og slikken på ruder. Og jeg kalder det bare dansk fantasy når det er bedst.

Blodets Meridian af Cormac McCarthy er en western der foregår i grænselandet mellem USA og Mexico omkring år 1850. Vi følger en navnløs 16 årig dreng der bliver optaget i en bande ledet af Glanton. Banden jagter indianere og bliver betalt pr. skalp de leverer til den lokale guvernør. Efterhånden går myrderierne også ud over mexicanere og gruppen drager gennem Mexico i en sand blodrus. Den åndelige leder af gruppen Dommer Holden er en nærmest overnaturlig karakter, der driver gruppen ud i myrderierne og manipulerer sine omgivelser. Det er absolut ikke en feel good bog og man skal lede længe efter venlighed og gode gerninger,  men er man til barske og spændende fortællinger med bibelske referencer og til et fantastisk sprog, kan den varmt anbefales.

”Olive, igen!” af Elizabeth Strout. Da jeg lukkede bogen, var en af mine første tanker:  ”Hende – Olive Kitterigde - bogens hovedperson, ville jeg gerne møde i virkeligheden. Hun ville kunne lære mig noget om livet.”

Brætspil ”Machi Koro”. Machi Koro er et sjovt og hyggeligt brætspil hvor 2 til 4 spillere konkurrerer om at opbygge en velfungerende by. Spillet er japansk (oversat til dansk), har enkle regler og varer kun ca. 30 minutter. Oplagt til julehygge for alle familiemedlemmer fra 9 år.