Adgang til Mediestream hjemmefra

17.04.20
Der er nu åbnet op for at du kan tilgå Det Kgl. Biblioteks samling af digitaliserede aviser, radio og tv samt reklamefilm hjemmefra

I samarbejde med Copydan tilbyder Det Kgl. Bibliotek nu åben online adgang til de ejerløse aviser på Mediestream. Det betyder, at alle borgere nu har adgang til 6,5 mio. historiske danske avissider hjemmefra.

Borgernes adgang til aviserne kræver normalt at man er fysisk tilstede på det lokale bibliotek, hvilket de sidste ugers nedlukning af folkebibliotekerne har forhindret. 

Med virkning allerede fra torsdag den 16. april 2020 åbner Mediestream Folkebibliotek for hjemmeadgang for alle landets borgere, så længe nedlukningen af landets folkebiblioteker varer ved.

Du kan få adgang til Mediestream her

Mediestream er digitaliseret kulturarv, der giver adgang online adgang til Det Kgl. Biblioteks samling af digitaliserede aviser, radio og tv samt reklamefilm. Det betyder, at man kan dykke ned i eksempelvis millioner af af historiske avissider med bland andet artikler, reklamer, virksomhedsnyt og dødsannoncer.

Tags