Vintage divine

08.04.16
Jeg drømmer om…

Jeg dagdrømmer mig ind imellem tilbage til 30’erne eller 40’erne. Ikke til den tids sundhedsvæsen, skolevæsen, socialvæsen eller nogen af alle de andre væsner. Men til kjolerne! Smukke kjoler i brokade, perlebroderede silkekjoler, pudderfarvede underkjoler, handsker og en håndtaske med en magentafarvet læbestift i og små stivede lommetørklæder med kniplet kant.

For nylig så jeg en tv-udsendelse om samlere. Her var en kvinde, som siden teenageårene havde samlet på vintagekjoler. To-hundrede kjoler havde hun, i dejlige farver, stoffer og mønstre. Og hun viste begejstret sin samling frem og fortalte om historien bag dem og viste finurligheder som de små indsyede puder i ærmegabene, der skulle beskytte kjolen mod ubehagelig svedlugt (før Rexona blev enhver kvindes eje).

Et boheme-liv

Men hvor kommer mine dagdrømme om vintagekjolerne fra? Jo, det kan jeg sige ret sikkert. Fra en bog! En roman af den engelske forfatter Judith Lennox der hedder ”Fodspor i sandet”. Den handler om en engelsk families boheme-liv i 30’ernes,40’ernes og 50’ernes Frankrig og England. Faith, som er bogens hovedperson, har siden sin ungdom i Frankrig haft en passion for smukke gamle kjoler. Familien er nomader – rejser rundt i Europa og bor hos forskellige venner og bekendte, men om sommeren altid på et fransk slot hos den ældre Genya. Her får Faith sin første kjole. En smuk sommerfugleblå silkekjole som er en af Genyas aflagte haute couture kjoler.

Man følger Faith og hendes to søskende op gennem 40’erne og 50’erne. Deres liv bliver i høj grad præget af kampen for at passe ind i et konventionelt engelsk samfund og dog samtidig bevare den originalitet og kreativitet, de er opvoksede med.

Faith lever, som sine søskende, i høj grad fra hånden og til munden. Men alligevel lykkes det hende at åbne sin egen kjolebutik i Londonbydelen Soho. Her sælger hun omsyede vintagekjoler. Holly Blue hedder butikken, opkaldt efter hendes allerførste sommerfugleblå kjole.
Kærligheden melder sig selvfølgelig også på banen for alle tre søskende. Men ikke den nemme ukomplicerede kærlighed. Her er der bid i, og som de fleste ved, kan det gøre rigtig ondt at blive bidt af kærligheden.


En bog der gør mig glad

Judith Lennox’ bøger er det vi på biblioteket engang imellem kalder dameromaner (men de kan sagtens kan læses, selvom man ikke er en dame). Det er gode engelske familieromaner. Hyggelige, stemningsfulde og rigtig gode, hvis man er lidt trist og træt – så er det med at få fødderne lidt op, en god kop kaffe, sluk telefonen og grib ”Fodspor i sandet” eller en af de andre gode bøger Judith Lennox har skrevet.
 

Tags