Ud i det blå

11.03.19
Vi ved det vist alle sammen - det er sundt at gå. Rigtig sundt endda. Men derfor kan det alligevel være svært at komme afsted i en travl hverdag - eller for den sags skyld på en doven lørdag, hvor sofaen kalder højere end fuglenes kvidren.

Grundlæggende elsker jeg at gå tur ude i den friske luft, og vejret skal være rigtig regnfuldt og blæsende, før det kan tage fornøjelsen fra mig; når jeg først er kommet afsted altså. For jeg må indrømme, at det bliver sværere rent faktisk at komme ud af døren. Undskyldningerne står i kø; jeg er træt, jeg har travlt, det er for varmt, det er for koldt.. Jeg prøver dog at gå imod mig selv, for er jeg som sagt først kommet afsted, ja så får piben hurtigt en anden lyd. Og hvorfor egentlig det? Hvad er det ved en gåtur i den friske luft, der er så godt?

Det er på ingen måde intens motion, og i et land som Danmark er vejret ofte mindre ideelt, men alligevel kan en gåtur gøre en stor forskel for både mit fysiske og mit psykiske velbefindende: Der kommer ro i kroppen og orden i den øverste etage.

Hvad kan gåturen egentlig?

Jeg satte mig for nylig med Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen, for at blive klogere på, hvad der sker i krop og sind, når vi bevæger os: Og der er ikke noget at sige til, at jeg får det bedre af en gåtur. Ud over de fysiske goder, så har en gåtur lige så stor effekt på vores mentale helbred. En daglig gåtur nedsætter risikoen for både depression, angst, stress og endda demens, og vi får undervejs skabt orden i tankerne, hvilket giver et bedre overblik i en travl hverdag. Vi tænker simpelthen bedre når vi går – der er endda lavet undersøgelser, der viser, at vi er bedre til at løse opgaver, mens vi bevæger os.

Og så er der nok mange, der har det som jeg – jeg taler bedre, når jeg går. En samtale med en veninde bliver hurtigt både bedre og længere, hvis vi går en tur, mens vi taler, og en samtale med en fremmed glider lettere, hvis vi fjerner den tvungne øjenkontakt og giver rum til naturlige pauser i samtalen, der ikke bliver akavede – for vi kigger jo bare på det, vi går forbi. At bevæge sig sammen under åben himmel skaber desuden et helt naturligt fællesskab, fordi vi er aktive og gør noget sammen.

At tage kulturen med os ud

Alt dette har vi talt en del om på biblioteket i det sidste stykke tid. Når vi formidler de litterære oplevelser, sker det oftest indenfor bibliotekets 4 vægge, og det vil vi gerne lave om på. Derfor vil vi i et nyt samarbejde med Kulturselskabet og Sundhedscenter Viborg trække kulturen ud i byrummet og ud i naturen.

I løbet af foråret har vi sammen arrangeret 4 ture, hvor kultur og natur mødes. Her kan mennesker mødes og nyde både det at røre sig, at være en del af et fællesskab og ikke mindst litteraturen. I februar og marts har vi fokus på Bålfortællinger, hvor en gåtur krydres med bål og varme drikke. Fortællingerne står lokale forfattere for. I april og maj er der Bogen i Bevægelse, hvor gåturen danner rammen om diskussionen af en novelle, der læses op inden afgang. Også her afslutter vi med kaffe og hygge.

Første Bålfortælling løb af stablen i søndags, og det blev lige så dejligt, som vi havde håbet. Mine kollegaer Anette Koue og Charlotte Hvorslev fortæller:

En søndag i februar

Samhørighed mellem mennesker og mennesket og fortællingen, det var hvad vi oplevede en smuk søndag i februar omkring bålet i Viborg Bibliotekernes have.
Dagens gode stemning begyndte, da deltagerne mødtes foran Viborgs gamle domkirke. Her blev vi ført ind i Viborgs middelalder-historie ved forfatter Henning Pedersen. Han fortalte levende om det gamle kongehyldningssted, og om dengang munkene gik rundt i Viborgs gader. Derefter bevægede flokken sig gennem den gamle bydel for at ende oppe i bibliotekshaven.

Her mødte deltagerne tændte bål, varm hyldebærsaft og lune tæpper, og alle slog sig ned for at lytte til de inviterede lokale forfattere. Erik Kock lagde ud med en fremtidsfortælling fra novellesamlingen ’Korsveje fra Lu’. Erik Kocks fortælling kredsede om det eksistentielle med et lokalt islæt. Herefter overtog Henning Pedersen den grønne scene og fortalte om sin seneste bog ’En streg i vandet’, som er en samling sømandsskrøner med et magisk islæt.
Den smukke villa, de høje gamle hække, røgen fra bålet, deltagerne som sad tæt ved bænkene, vinteren som viste sig fra sin allersmukkeste side og de to forfatteres bidrag skabte en særlig stemningsfuld oplevelse en søndag i februar.

Vil du med?

Har du lyst til at hjælpe os med at føre kulturen ud i naturen, så kan du læse meget mere om arrangementerne på biblioteks hjemmeside. Og har du bare fået lyst til at gå en tur, så snør skoene og begiv dig ud i det råkolde forårsvejr: Jeg vil gøre det samme!

Vores egen Søren Kierkegaard sagde det bedst: Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den … Når man således bliver ved at gå, så går det nok.