Turen går til Viborg

13.04.18
Den 14. april har jeg været ansat hos Viborg Bibliotekerne i 8 måneder. Det har været en begivenhedsrig tid, og jeg har i løbet af efteråret og vinteren prøvet kræfter med mange forskellige ting for allerførste gang. I processen har jeg selvfølgelig erhvervet mig mange af de biblioteksfaglige færdigheder, man ikke kan studere sig til, men derudover har jeg også lært en masse om mig selv.

Jeg er fx ikke glad for at tale til store forsamlinger, og det var før i tiden kilde til stor nervøsitet og tætskrevne manuskripter. Jeg har dog i løbet af de sidste par måneder fundet ud af, at så længe det er gode bøger, jeg skal tale om, ja så nyder jeg det faktisk; måske ford

i jeg ved, at I deltager, fordi I holder af litteratur.Uanset grunden var det i hvert fald en stor overraskelse for mig, og dem har der været flere af - langt de fleste af dem, som denne, positive. Der har dog også været et par udfordringer imellem, som jeg ikke havde set komme, hvoraf den største har vist sig kun at vokse med tiden.

Ud at se med Arriva og co.

Jeg bor nemlig i Aarhus, hvor jeg for små 10 år siden slog mig ned for at begynde mine studier. Det har været gode år, Aarhus og jeg passede sammen, og jeg har følt mig hjemme. Min forlovede arbejder desuden i Egå, så da jeg fik arbejde i Viborg, var en større flytning af teltpælene heller ikke på tapetet. Godt nok har jeg ikke kørekort, men Arriva har en direkte linje mellem Aarhus og Viborg med op til to afgange i timen, og jeg har altid nydt at køre i tog. Tusindvis af mennesker pendler hver eneste dag, så det kan jeg da også, ikke?

Jeg har måtte sande, at det kan jeg ikke. Jeg beundrer virkelig dem, der gør det år efter år, nu mere end nogensinde, for efter sølle tre måneder var jeg mør. Og det på trods af, at mit job ofte er fleksibelt og inkluderer opgaver, der kan klares i toget. Jeg kunne skrive meget om skæve arbejdstider, fyldte toge og dyre billetter, men i bund og grund egner jeg mig bare ikke til det. Jeg må med skam melde, at de lange dage går mig på, og det, der startede som et lille irritationsmoment, er nu vokset mig over hovedet.

Fra 8000 til 8800

Min forlovede og jeg har gået i flytteplaner i et stykke tid, men indtil jul havde de kun favnet Aarhus og omegn. Han kunne dog se, at det ikke fungerede for mig med den lange tur, og han foreslog Viborg, længe før jeg selv gjorde - så skulle han nok overtage pendlerkappen fra mig, som han sagde (der er en grund til, at jeg gifter mig med ham).

Jeg var lidt tilbageholdende i begyndelsen. Mit eneste forhold til Viborg, inden jeg søgte arbejde her, var min barndoms køreture fra Nordjylland til Fyn, hvor valget altid faldt på "den gamle" rute over Viborg, fordi landskabet er så meget smukkere end det, E45 kan byde på.

Det ukendte ved Viborg var dog også spændende, og selvom jeg i udgangspunktet hoppede med på vognene for at komme tættere på mit arbejde, så kom det hurtigt til at handle om noget helt andet. De mange fordele ved at flytte til Viborg har nemlig stået i kø, og jeg beklager, hvis jeg nu kommer til at lyde som en halvdårlig turistreklame, men når man ikke kender så meget til området, så gemmer I på lidt af en perle.

Jeg glæder mig

I har især så meget smuk og varieret natur, og jeg glæder mig til at udforske både skov, hede og søer. Selve bymidten har jeg været på opdagelse i et par gange, og på det område kan Viborg også noget særligt, synes jeg. Jeg kan godt lide, at det er en by med en lang historie, der er hyggeligt og stemningsfuldt, og mange af forretningerne er noget for sig.

Jeg har fx en gammel Singer håndsvingssymaskine fra 1925. Den er både smuk og velholdt, men vigtigst af alt: Den virker endnu. Så da jeg på en kort rekognosceringstur lige før påske faldt over en kæmpe stofforretning midt i Viborg, blev jeg da nødt til lige at stikke hovedet indenfor. Enhver, der har besøgt Fjølner, ved, at det er lidt som at træde ind i en anden tid, og de kendte også udmærket til min meget gamle maskine, så nu har jeg førstehjælp, hvis den en dag står af. Sådanne steder er sjældne, og det er bare ét eksempel ud af mange. Bliver vi ved de gamle ting, så er antallet af genbrugsforretninger også imponerende, og med tanke på vores nye, større lejlighed er det sikkert godt nok, at jeg snart er færdig med det dyre pendlerkort.

Jeg vil slutte den føromtalte turistreklame her, det var nemlig slet ikke målet med min klumme, og Viborg kan nok, trods alt, ikke tåle mere ros i denne omgang. Min pointe var bare, at når jeg om en måned forlader Aarhus, så er jeg rigtig glad for, at det er Viborg, jeg flytter til. Som med alle andre nye begyndelser vil der nok komme nogle overraskelser undervejs, men jeg er klar til nye græsgange, og jeg ser frem til at gøre Viborg til min egen. Så selvom byens slogan måske ikke ligger øverst på listen af kvaliteter, så kan jeg ikke komme udenom, at ja - jeg glæder mig.

 

 

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Sew advent calendars : count down to Christmas with 20 stylish designs to fill with festive treats

Af Debbie Shore (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Viborg Søndersø 1018-1030 : arkæologi og naturvidenskab i et værkstedsområde fra vikingetid

(2005)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Danmarks naturkanon. Bind 1, Dyr

Af Eigil Holm (f. 1932) (2011)
Læs mere