Tøj til tiden…

01.07.19
Lige så længe jeg husker, har jeg været fascineret af nyt tøj og indrømmer gerne, at jeg har et veludviklet tøj-shoppegen.

Min mor syede og strikkede tøj til mine søstre og jeg, da vi var børn. Vi fik både fine kjoler og fine trøjer. Jeg husker også, at vi indimellem fik kataloger fra Daells Varehus og måtte krydse af, hvis der var noget vi kunne tænke os, og det var der altid. Vi fik dog ikke alt, hvad vi kunne ønske os, men spændende var det, når pakken kom.

I teenageårene opstod der på et eller andet tidspunkt et behov for at eje bestemte tøjmærker og det første, jeg husker, er cowboytøj i mærket Lee. Det var mit yndlingsmærke i nogle år, som jeg dog måtte købe for mine egne lommepenge, da min mor syntes det var alt for dyrt. Men jeg kunne da simpelthen ikke overleve uden de der Lee-bukser.

I gymnasiet var man sådan lidt mere oprørsk, men tøjet skulle stadig være det rigtige - det var der i slut 70’erne og de blå anorakker med røde snører i halsåbningen var et must for enhver gymnasieelev, så sådan en havde jeg selvfølgelig også.

Kort efter gymnasietiden husker jeg en helt bestemt frakke, som jeg forelskede mig i. Det store hit den vinter var armygrønne uldduffelcoats, som jeg ikke var vild med, men da jeg så denne her marineblå uldfrakke i en butik i Holstebro, var jeg solgt. Den kostede den formidable sum af 938 kr., husker jeg ganske tydeligt, hvilket var en nærmest svimlende formue for en studerende dengang i starten af 80’erne. Jeg klagede derfor min nød til mine forældre og prøvede at gøre dem forståeligt, at hvis jeg bare fik den frakke, så kunne den holde de næste ti år, mindst.
Og et eller andet må jeg have sagt, som gjorde indtryk på min mor, for det endte med, at hun fik det ordnet sådan, at jeg skulle gøre rent hos mine bedsteforældre en lørdag formiddag og på den måde tjene lidt ekstra penge. OG min mormor og morfar stak mig begge en hundredkroneseddel sådan i det skjulte – jeg måtte ikke sige noget om, at jeg fik de ekstra penge – og ingen af dem vidste, at den anden også havde givet mig en seddel. Men de havde altså begge hørt om den der frakke, som var nærmest livsnødvendig for mig.

Så jeg fik min blå frakke og jeg elskede den. Jeg brugte den hver eneste dag. Dén vinter i hvert fald. Året efter var det pludselig dynejakker, der var det hotteste og min skønne uldfrakke blegnede en lille smule og blev kun brugt få gange dén sæson og derefter slet ikke mere. For jeg MÅTTE selvfølgelig også eje sådan en dynejakke.

Siden dengang har jeg ikke været så fikseret på dyre mærkevarer eller bare dyrt tøj i det hele taget, for jeg har jo lært, at jeg er særdeles påvirkelig overfor modeluner og ved, at jeg nemt bliver træt af mit tøj, uanset om det har kostet 200 eller 2000 kr. Sådan er det. Så derfor besluttede jeg faktisk allerede dengang efter uldfrakken – sådan mere eller mindre bevidst – ikke mere at købe så dyrt tøj.
Altså hellere en ny kjole hver anden måned end kun én ny hvert halve år, er vist blevet mit motto!

'Kjoler til tiden' - udstilling i Bjerringbro

Hvis man lige som jeg er fascineret af tøj og i særdeleshed kjoler, så kan man fra 1. juli nyde sommerens udstilling i Gudenåhuset i Bjerringbro, som har titlen ”Kjoler til tiden”. Her vises et udvalg af 100 års skønne kjoler til forskellige lejligheder og fra forskellige årtier fra ca. 1920’erne og frem til dag. Det er det rene slaraffenland for alle kjoleelskere og man kan få lang tid til at gå med at nyde synet og måske genkendelsen af herlighederne.

Kjolerne er autentiske og venligst udlånt af Viborg Bibliotekernes personale og deres familier samt Gudenådalens Museum og andre private borgere. Tøjbutikken Eliza, Bjerringbro har suppleret med en helt up to date kjole anno 2019. Nogle af kjolerne har sin egen lille historie og der er ca. 30 af slagsen på bøjler og giner, venligst udlånt af Kulturskolen Viborg, Viborg Produktionsskole samt Busbjerg Spillene.

Denne klummeskribent og især min mor har bidraget med et pænt udvalg af kjoler, f.eks. min mors brudekjole fra 1958 og min mormors kjole til samme lejlighed.

Udstillingen rummer også en ægte haute couture kjole samt royale brudekjoler i mannequindukkestørrelse med indbygget gættekonkurrence.

Udstillingen kan ses i hele sommerferien frem til slutningen af august i Bjerringbro Biblioteks betjente åbningstid.