Sol, sommer og sko

Når sommeren er over os, bliver også biblioteket til ferieland. Vi møder mange, der lige er på vej på ferie og skal tanke op. Tanke op på børnenes pligtlæsning, måske lidt om hvor turen går hen og ikke mindst alle de lækre romaner, der venter på at blive læst.

Selv har jeg nye bøger af Jesper Stein, Jens Blendstrup og en lille bog med titlen Skildpaddetanker klar.  Der er både krimi, humor og store tanker, så det kan kun blive godt.

Ferie er ”slappe af tid” og ”nu skal vi være sammen tid”. En frihedsfølelse tager over og de store drømme er lige der, hvor vi kan nå dem. Drømmen om den perfekte ferie, med følelsen af, at den er så lang, at alt andet er glemt. Frihed til ikke at skulle tænke på hverdagen, på vasketøjet og madpakkerne.

Der er en særlig stemning i de uger og glæden over sommeren smitter. Som bibliotekar er det en skøn tid, hvor vi taler med alle om, hvad de skal lave på skønne sommerdage. For vi ønsker alle den mest perfekte sommer. Den sommer hvor jeg går på en varm strand, i topform selvfølgelig. Bikinien passer perfekt på sådan en drømmeferie.  Og hotellet og maden. Ingen bliver solskoldet, kaster op ud over det hele, eller stoler på en lille sød gadesælger og ender med at stå uden pas. Nej, vi skal have perfekt harmoni, og vi kommer hjem helt i zen. 

Det er nok lidt for meget pres at lægge på en enkelt uge eller to. Og på helt almindelige jyder, med lidt for lys hud og tendens til luftsyge, køresyge og feriemave. Det er ellers det eneste vi med sikkerhed planlægger efter, og når vi har gjort det, føler vi os klar til alt.

Stedet er smukt og helt fri for regn og rusk. Der er stadig én i familien, der står op kl. 6 og det samme gør jeg, for jeg elsker feriemorgen og ferietid. Vi er som familier er flest. Jeg og den lille står tidligt op, mens resten af familien gerne sover det halve af dagen. Der er mange hensyn at tage. Jeg har hørt om nogen, der løber ture (eller det der er værre) for lige at få et åndehul. Et lille øjeblik hvor man lige…..sammen med en dyb indånding.

Og ja, nu kommer jeg med en lille indrømmelse. Jeg har udviklet en evne til at meditere lidt på sådanne dage og i dette tilfælde på ferien.

Og her står jeg så. I en lille eksklusiv skobutik. Er klar over, at her er der tale om de helt rigtige kvaliteter. Vi har brugt de sidste dage på at bade, på snorkling og leg. Jeg trænger lige til en pause. Ikke lige mere ”mor er på”. Derfor mediterer jeg nu i skobutikken. Min mand ved godt, at det er bedst at blive udenfor. Og der står han, med den mindste pode i hånden. Jeg er i min egen lille verden, hvor en helt bestemt sko bliver vurderet. Hvad den kunne bruges til? Hvilket tøj den vil passe til? Og det betyder ikke, det er en sko jeg skal købe, eller at den passer til en fest jeg nogensinde vil komme til. Jeg køber faktisk sjældent de sko jeg mediterer til. Det er ikke pointen. Pointen er, at jeg med denne lille drømmeopgave klarer hovedet. Jeg ved ikke, hvordan andre klarer hovedet på sådan en ferie, jeg har bare brug for lige at tone ud som MOR, og derfor står jeg her. Damen i butikken har været henne og spørge om hun kunne hjælpe, men jeg vil ikke have hjælp. Jeg vil faktisk ikke snakke med nogen. Bare stå her og mærke stilheden omkring mig.

Mens verdenen vender tilbage kan jeg høre brudstykker af samtalen mellem far og søn. De er nu vendt tilbage på posten udenfor butikken. Af isen i mundvigen kan jeg konkludere, at isen er spist og jeg har stået her et stykke tid. ”Hva´ laver hun egentlig, far”? ”Hun ser på sko”, lyder svaret. ”Men hvorfor? Er hun vokset ud af dem hun har”? En let klukken kommer ud af min mand. ”Nej”, siger han; ”hun er helt sikkert ikke vokset ud af dem hun har derhjemme”. Jeg slutter mig til dem og siger: ”Det er ligesom når far ser på gule motorsave, ikk`”! ”Vi har kun røde motorsave, mor. De gule er ikke Jonsered”. Jeg behøver ikke at se på dem for at vide, at der bliver rullet med øjnene.

Jeg kan sagtens leve med ikke at være skarp på motorsave, kan godt leve med at ferien ikke er perfekt, på mine præmisser, eller om jeg får læst alle de romaner jeg har slæbt med. Der skal være lidt plads til os alle, frihed til at være sammen og drømme om den næste ferie.  Hvis bare der er et åndehul til en mor, der elsker sko.