Samtalens kraft
Hvad har fæstnet sig i året der gik? I biblioteksverdenen har folkebibliotekernes rolle været debatteret. Debatten har bl.a. handlet om, at der evt. skal laves en ny bibliotekslov. Den nuværende er fra 2000 og kritikken har påpeget, at loven ikke helt omfatter alle aspekter af de moderne folkebiblioteker. Folkebibliotekerne har i sidste mange år udviklet sig til dynamiske kulturhuse, som danner ramme for både bibliotekernes egne arrangementer samt for arrangementer skabt af foreninger, studerende, brætspillere, læsekredse osv. På den måde rider bibliotekerne på 2 heste: den fysiske samling og så det aktive kulturhus.
På Viborg Bibliotekerne har vi i årets løb afviklet en rig mangfoldighed af arrangementer. Vi er særligt optagede af biblioteket som ramme for mødet mellem mennesker. Det kan være helt konkret ved en samtalesalon eller i en læseklub, hvor deltagerne mødes i øjenhøjde og drøfter værdier, holdninger eller litteratur. I disse fællesskaber er alle lige og alle holdninger er lige. Det handler ikke nødvendigvis om at få ret eller overbevise nogen. De handler om at reflektere sammen og blive klogere på hinanden som medmennesker. Det lyder måske lidt flot, og man kan også diskutere, om det er en kerneopgave for et folkebibliotek. Vi tror på, at mødet mellem mennesker kan nedbryde fordomme og måske også mindske afstande.
Når vi taler sammen, så taler vi sammen. Forstået på den måde, at det at sætte en scene for, at vi skal tale sammen, oftest fører til, at vi også gør det. Jeg synes, der er en stor værdi i en samtale, hvor vi giver os tid til hinanden. Sociale medier har på mange måder suppleret vores kommunikation med hinanden, og i mange tilfælde endda erstattet den mundtlige dialog. Jeg har oplevet mange tilfælde af skæv og dårlig kommunikation på sociale medier, hvor de såkaldte tastaturkrigere fyrer bredsider af mod alle, der vover sig ind i debatterne. Det er nu engang lidt lettere af forstå hinanden, når vi mødes fysisk og kan nuancere vores budskaber med mimik, kropssprog, øjenkontakt og måske endda en venlig fysisk berøring.
Mange af mine kolleger afvikler samtalesaloner og læseseancer, hvor de deltager i samtale med bibliotekets brugere omkring en tekst eller emner. Viborg Bibliotekerne har i det forgangne år deltaget i projektet ’Tid til læsning’, hvor ansatte på biblioteket har afholdt læseseancer med borgere med forskellige udfordringer i deres liv. Eksempelvis stressramte, som via mødet omkring litteraturen, oplever et pusterum og et break fra de daglige udfordringer og på den måde får et behagelig input i deres hverdag.
Viborg Bibliotekerne har i de senere år opnået stor erfaring og ekspertise med de såkaldte samtalesaloner. Samtalesaloner er kort fortalt en ramme for mødet mellem mennesker, hvor vi mødes og drøfter store og små ting. F.eks. værdier, tro, opdragelse eller måske bare superhelte. Igen er formålet ikke at blive enige om noget, men klogere på hinanden. Vi har i 2017 afviklet konceptet ’Værter med hjerter’, hvor vi har afholdt samtalesaloner hjemme hos kendte ansigter i Viborg. Eksempelvis hos biskop Henrik Stubkjær eller kunstneren Susanne Ahrenkiel.
Uanset de digitale muligheder i det moderne samfund tror jeg, at der altid vil være behov for, at vi mødes fysisk. Nærværet gør noget ved os. Vi vil gerne opleve noget sammen og vil gerne tale sammen om det, vi oplever. Der kan folkebiblioteket være med til at spille en afgørende rolle for det enkelte menneske. Det glædes jeg over, at Viborg Bibliotekerne har gjort i 2017 og ser frem til mere af det i 2018.