Og kællingen, hun kiggede op og sagde…

Mandag morgen i regnvejr. Jeg er på vej til Houlkær skole, hvor den første skolekoncert skal opføres med det nye projekt ”Levende musik i skolen”.

Selvom jeg løber alt, hvad jeg kan, bliver jeg alligevel våd på vejen ind. Men heldigvis forsvinder mit trætte mandagsmorgen-humør som dug for solen, da jeg bliver mødt af glade børn, der spørger, om jeg også skal med til koncert?

- Ja da, selvfølgelig skal jeg med til livekoncerten!

Bandet Tumult er ved at stille op, da jeg ankommer til samlingsalen på Houlkærskolen. Tre friske fyre stiller lydanlæg, trommesæt og guitarforstærker op og finder guitarer, violiner, mandoliner og mundharper frem. Nu skal der spilles folkemusik. For folkemusik er dét, disse fyre brænder for.

Folkeviser på skoleskemaet

Eleverne begynder at indfinde sig i samlingssalen. De nysgerrige blikke følger musikernes sidste forberedelser, inden koncerten går i gang. Eleverne, som er fra 6. og 7. årgang, har inden koncerten gennemgået et undervisningsmateriale, hvor de er blevet præsenteret for folkeviser, ligesom de har arbejdet med folkeviser i danskundervisningen.

Men i dag bliver folkeviserne præsenteret på en helt ny måde: De bliver sunget for fuldt skrald - med trommer og guitarlyd, der bare buldrer af sted. Eleverne rokker med på stolene, og hver gang at forsangeren synger folkevisens omkvæd, der er fyldt med sludreord som ”dai didilum dai”, så synger børnene med. Deres øjne smiler, og der klappes lystigt med.

Den ene af musikerne fortæller, hvordan folkemusikken og folkeviserne engang for mange år siden blev brugt i stedet for aviser. Dengang var det skjaldene, der drog fra by til by og sang historierne om de forskellige drab, slagsmål og sladderhistorier, der foregik i lokalområderne.

Historien om kællingen gør indtryk

Pludselig gjalder forsangeren folkevisen om ”kællingen” ud i salen. En meget ”lummer” vise om en kælling, der på flere måder laver list med mændene. Eleverne spidser ører, og der bliver fniset i krogene.

Jeg er mundlam. Hvordan kan de tre voksne musikere slippe af sted med at synge sådan nogle frække tekster fra scenen? Og bør jeg som børnekulturkonsulent blive forarget?

Nej! Det er jo netop det fantastiske ved de kunstneriske udtryk. De rummer både det grimme og det frække i en skøn blanding. Vi bliver ikke forarget, når de frække ord bliver indrammet i en folkevise og sat i musik af en folkemusikgruppe. Det er jo en del af vores kultur og vores liv.

Selvom historien om kællingen har mange år på bagen, så handler den stadig om det til tider besværlige forhold mellem en mand og en kvinde, og om hvordan kvinder bruger deres kvindelist på bedste vis. På én gang så gammeldags og så moderne.

Vi danser gennem regnen

Koncerten er næsten færdig, og de mange børn har været tryllebundet i en halv time. Med til folkemusik hører også folkedans, og det glemmer bandet Tumult bestemt ikke.

De får alle 150 børn til at danse i en lang kæde, mens der bliver sunget og spillet musik for fuld skrue. Børnene hopper og hujer på de rigtige steder i dansen, og i løbet af 10 minutter har musikerne lært børnene en simpel folkedans. Børnene har gang i kroppen og røde kinder, og da sidste nummer klinger ud, siger en gut til mig – ”hold kæft, hvor er det sjovt, og hvor spiller de godt”.

En skøn tilbagemelding fra en elev, der oplevede ”Levende musik i skolen” for første gang. Han blev ramt af musikken, fik en oplevelse ud over det sædvanlige, og han ved nu en masse om folkemusik og kulturarv.

Levende musik i skolen er i fuld gang og bliver rullet ud til alle folkeskoler i Viborg Kommune. Alle børn får mindst én livekoncert på deres skole, og i alt spilles hele 87 koncerter på skolerne. 

Så børnekulturkonsulenten danser videre og glæder sig til endnu flere skønne skolekoncerter i løbet af dette skoleår - også selvom det er regnvejr.