Mor er den tredje bedste
Mor er den tredje bedste

Mor er den tredje bedste

Som mor til tre krudtugler og som bibliotekar blev jeg overrasket over resultaterne fra en ny rapport om børn og unges læsevaner. Rapporten ”Børns læsevaner 2017” konkluderer, at mødre er den tredje største inspirationskilde til børns læsning. Når børn i dagens Danmark skal vælge en bog til fritidslæsning, bliver de oftest inspireret af en film, de har set, af deres venner eller på tredjepladsen – deres mor.

Og hvad betyder det så?

Det kan ikke komme bag på nogen, at forældre har en stor indflydelse på deres børns læselyst og læsefærdigheder. Den generelle anbefaling, om 20 minutternes læsning dagligt med ens barn, er næsten blevet indprentet i forældrenes bevidsthed på lige fod med anbefalingen ”Spis 6 stykker frugt og grønt dagligt”.

For mig er det en selvfølge at støtte mine børn til læsning, når jeg efter en arbejdsdag på børnebiblioteket slæber en halv snes bøger med hjem. Mine to yngste bliver stopfodret med diverse billedbøger, mens min ældste går og tripper utålmodigt på 3. bog i serien om de seje Nomerne og ”Viljetyven”. Allerede fra spæd har mine drenge leget med og kigget i bøger. Jeg har ikke tal på hvor mange pixibøger, der er gået til af deres savl, iturevne sider og gnaskede hjørner inden hver af mine børn var store nok til at passe godt på bøgerne. De har slugt historierne - bogstaveligt talt.

Mødet med litteraturen og bogstaverne starter ikke først ved skolestart, og forskning viser, at det er vigtigt for børns læsefærdigheder, at de møder litteratur så tidligt som muligt. Som bibliotekarer ser vi, at dialogisk læsning er blevet en integreret del i de fleste daginstitutioners hverdag. Der læses stribevis af bøger med plads til børnenes nysgerrighed, medfortælling og dialog: Alle vigtige elementer i børns sprogstimulering. Vi får dagligt besøg af børnehaver og dagplejere på Viborg Bibliotekerne, og jeg nyder at se børnene vælge bøger sammen med pædagogerne og dagplejerne, som de i fællesskab slæber hjem i posevis. Noget jeg også kan huske fra egen børnehavetid.

Bøger fra barndommen

Da jeg var barn var jeg medlem af Rasmus Klumps bogklub og husker med lutter idyl tilbage på de mange gode billedbøger, jeg fik med posten. ”Marmelade Amalie” og ”Morten Skildpadde” var nogle af mine favoritter. Dertil kom alle klassikerne fra den tid, som Lotte og Totte bøgerne og Astrid Lindgrens mange fortællinger.

Jeg kan selv nikke genkendende til rapportens beskrivelse af mødre, som en stor inspirationskilde til børn og unges læsning. Som ung teenager kastede jeg mig over min egen mors boghylder. Hun havde i en årrække været med i Gyldendals bogklub og havde en del bøger stående. Hestehviskeren, krimier med Mary Higgins Clark og Virkelighedens Verdens serien er nogen af dem, der blev læst mere end én gang.

Som forældre føler man en form for nostalgi, når man genfinder bøger, man selv var optaget af som barn. Når man igen finder bøgerne frem, efter man selv har fået børn, er det som at genopleve noget fra sin egen barndom, og jeg nyder at give oplevelsen med de gode bøger fra min egen barndom videre til mine børn. Det gik da også upåklageligt med Astrid Lindgrens forskellige bøger, men da vi kom til Troldepus, svandt interessen drastisk og mine børn sad og trillede tommelfinger af ren kedsomhed. Jeg må også indrømme, at Troldepus bøgerne virker en smule langsommelige og tørre, når jeg nu genlæser dem som voksen. Dette er ikke den store overraskelse set i lyset af, at det er bøger fra min egen mors barndom.

Børnelitteraturen anno 2018 har en verden til forskel fra børnelitteraturen fra min opvækst. Af nyere billedbøger har jeg kastet min kærlighed på forfatteren Kim Fupz Aakeson, som ikke er bange for at tage den til grænsen, når han skriver om de udfordrede forældre. Det finder jeg befriende i verden med fokus på speltmødre og curlingforældre. Jeg får altid et lille smil på læberne, når jeg læser om børnebogsfiguren Vitellos mor, som ikke altid taler så pænt, som drikker lidt for meget vin og er lidt racistisk og fordomsfuld.

Biblioteket og læselyst

Som bibliotekar vil jeg ønske, at alle forældre vidste, hvilken skattekiste bibliotekerne indeholder med inspiration både for forældre og børn. På Viborg Bibliotekerne har vi rum til leg og fordybelse med vores hyggeligt indrettet børnebibliotek. Vi har materialer til sprogstimulering og reoler fyldt med litteratur, film, spil og musik, samt mange dygtige børnebibliotekarer, der kan hjælpe med inspiration til læsning for både de helt små, børnehavebørn, skolebørn og de unge.

Dét at læse en bog handler om meget mere end at hale ting op af danskundervisningens værktøjskasse, læringsmål, læsehastighed og lixtal. Det handler om læselyst! Hvis børn skal blive dygtige læsere, skal de inspireres til at læse noget, som interesserer dem, giver mening for dem hver især, og ikke mindst – lyst til at læse mere. Det kan være svært at finde på nyt, så kig endelig forbi Viborg Bibliotekerne og hjælp dig selv eller dine børn til inspiration til sommerlæsningen.

Her på falderebet vil jeg minde alle om, at det er Morsdag på søndag. Jeg håber, at alle vil skænke deres mor en lille tanke og en tak for al den læseinspiration, hun har givet og måske stadigvæk giver.

Materialer