Min hemmelighed? Jeg er mørkeræd!

Fantastisk krimier til en lang sommer!

Det kan for nogle virke dystert, sådan at læse mørke krimier her i det smukke forår. Men faktisk er det nu, jeg nyder det allermest. Og det er der en helt særlig grund til.

Fra kærlighed til krimi

Før i tiden læste jeg den ene kærlighedsroman efter den anden. De var nærmest mine bibler i mine yngre år. De hjalp mig gennem svære perioder, bevarede håbet om kærligheden og hev mig ind i et univers, hvor alt var muligt og som regel endte godt til sidst. Og det var netop det, jeg havde behov for. Men efter at have fundet ham der manden i mit liv for efterhånden mange år siden, så trak det ikke helt så meget mere at drømme om at finde kærligheden. Ej heller kunne jeg længere genkende mig selv i den uforløste kærlighed, som ellers nok fik mangen tårer til at trille. Og måske derfor, tog krimiuniverset over.

Og det har jeg ikke fortrudt.

En hemmelighed

Og for mig er foråret et oplagt tidspunkt at finde krimierne frem fra gemmerne igen. Og det er der en helt særlig grund til.
For jeg har nemlig en lille hemmelighed. Vil du høre den? Allright, here goes.

Jeg er mørkeræd! Sådan helt ægte og dybt ind i knoglerne. Så at gå på en mørk sti eller i en dunkel skov helt mutters alene kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke hvis jeg lige har læst en krimi! Derfor er det ret praktisk at læse krimier om foråret og hen over sommeren. Netop fordi de lyse timer for alvor har taget over og jeg derfor sagtens kan gå mine aftenture uden at være ved at dø af skræk imellem de høje stammer.

Og så er jeg helt pjattet med at slænge mig på solsengen og dykke ned i et univers, som jeg slet ikke kan slippe igen i ren og skær spænding over, hvad der mon sker på næste side.
Solen går nemlig ret godt i spænd med gru og dystre skikkelser og hændelser, hvis du spørg mig.

Men hvorfor krimier?

Det spørgsmål har jeg ofte fået. Specielt i tider, hvor verden i sig selv er grum og mørk. For hvorfor så læse endnu mørkere bøger? Og til det svarer jeg:” ”fordi jeg ikke kan lade være.”

For mig er krimier ikke kun død, ødelæggelse og ulykkelige skæbner men lige så meget fortællingen om kærlighed, venskab og forståelsen for andre mennesker. Og så er jeg vild med selv at lege detektiv og lægge mærke til alle detaljer for at se, om jeg kan regne ud, hvem der er gerningsmanden. Eller kvinden.
Og til trods for, at jeg, naturligvis, synes, at mord er dybt tragisk, så fascineres jeg i lige så stor grad af menneskers historier. Det psykologiske aspekt og det ulykkelige i, hvorfor nogle mennesker handler og ender, som de gør.

At læse krimier er ikke kun underholdning. Det har været med til at udvide min horisont og give mig et større perspektiv på mennesker, som ikke har det let eller har oddsene imod sig. Det at læse krimier har lært mig at se mennesket bag, gjort mig mere rummelig og have et mere åbent syn på mennesker. Godt nok fiktive menneske i bøgerne. Men alt i alt synes jeg, at det er godt givet ud. Nøjagtig som dengang jeg læste kærlighedsromaner.

Jeg er og bliver en rigtig krimipige.

Anbefalinger

Måske er du, som jeg, bidt af en gal kriminalroman eller også skal du med kærlig hånd introducere til genren. Derfor vil jeg gerne anbefale nogle af de forfattere, som jeg synes er dygtige udi kunsten at skrive eminente krimier med både et genialt plot, karismatiske karakterer og interessante fortællinger.

Jeg har valgt seks forfattere, der hver især har skrevet en serie af skarpe, uhyggelige og spændende bøger, som jeg ikke har kunnet ligge fra mig igen. Jeg vil til enhver tid anbefale dig at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge, da det giver bedst mening i forhold til de forskellige relationer og fortællinger.

Rigtig god læselyst