Mig og Agatha

17.06.22
Som regel er der ikke meget ved at læse en krimi to gange. Det er jo ligesom spændingen og mysteriet, der driver læseren gennem historien, inden alle brikker til sidst falder på plads og sagen er opklaret.

Nogle gange har man gættet rigtigt undervejs og fundet ud af, hvem der var forbryderen og hvad motivet var. Andre gange bliver man temmelig overrasket over plottet.

Tilbage til en anden tid

Der er dog undtagelser fra reglen. I alt fald for mig. Det drejer sig om Agatha Christies krimier. Nogle af hendes bøger har jeg læst 3-4 gange. Jeg har også set dem i et utal af filmatiseringer. De er stadig lige gode, selvom jeg kender alle detaljer og ved, hvem ”der gjorde det”.

Jeg har filosoferet over, hvorfor jeg egentlig læser dem igen og igen og har den her særlige veneration for dem. Det er i alt fald ikke, fordi bogreolerne derhjemme er tomme – tværtimod – og jeg arbejder jo på et bibliotek, hvor det hele tiden vælter ind med nye bøger. Det er heller ikke, fordi det i klassisk forstand er stor litteratur, selvom det på mange måder er krimier fra øverste hylde. Jeg tror heller ikke, at det er, fordi jeg er uopfindsom.

Faktisk tror jeg, at det handler om en kombination af genkendelsens glæde, min hang til nostalgi, min fascination af forfatteren som person og hendes liv, de utroligt veldrejede krimigåder og så det persongalleri, som Agatha Christie altid formår at bygge sin fortælling op omkring: Arketyper med facetter, der både afspejler den tid, som de er fostret i, og samtidig er tidløse. Jeg kan virkelig se dem for mig og høre dem tale. Hvor ville jeg da bare et eller andet sted gerne have prøvet at leve i 1920’erne og 1930’erne, hvor de første af hendes krimier er skrevet.

Gåden om Agatha Christies forsvinden

Hvis jeg nu kunne finde den der tidsmaskine og rejse tilbage til dengang, så ville jeg helt klart hooke op med Agatha Christie. Jeg ville virkelig gerne møde hende i 1926, hvor hun havde fået sit store gennembrud som krimiforfatter, men levede i et ulykkeligt ægteskab med en utro mand. I december forlod hun sit hjem, kørte galt, forsvandt og satte hele England på den anden ende. I næsten to uger var hun væk, og det blev antydet, at hun var blevet myrdet af sin mand. Der blev udlovet en dusør til den, der fandt hende, og tusinder af mennesker deltog i eftersøgningen.

Til sidst fandt en journalist forfatteren på et hotel, hvor hun var indskrevet under et andet navn. Hun fortalte, at hun led af hukommelsestab og intet kunne huske fra bilulykken. Hvordan hun var nået frem til hotellet, står hen i det uvisse. Der opstod rygter om, at Agatha Christie havde iscenesat det hele som et reklamestunt, men det er aldrig blevet bekræftet og passer desuden dårligt sammen med forfatterens presseskyhed. Jeg ville SÅ gerne vide, hvad der skete! Mysteriet er fuldt ud på højde med de krimigåder, Agatha Christie folder ud i sine bøger – bare uden den forløsende slutning.

Passion for arkæologien og Orienten

Agatha Christies første ægteskab endte i skilsmisse et par år efter det spektakulære forsvindingsnummer. For at slikke sårene rejste hun på en længere ferie til Bagdad og besøgte de arkæologiske udgravninger i oldtidsbyen Ur, da hun ikke ligefrem var typen, der orkede teselskaber og tennis, der ellers var det, som de britiske turister fik tiden til at gå med. Her mødte hun ægteparret Wolley, der året efter introducerede hende til arkæologen Max Mallowan, som efter et halvt år blev Agatha Christies anden ægtemand.

Agatha Christie rejste med sin mand på arkæologiske ekspeditioner til blandt andet Syrien, Jordan og Ægypten, hvor hun blev grebet af arkæologien. Hun fortsatte sit forfatterskab samtidig med, at hun deltog i udgravningerne, hvor hun fotograferede, registrerede og målte op. Og arkæologien, oldtiden og Orienten fandt vej ind i kriminalhistorierne. Det gælder blandt andet for ”Mord i ørkenen” og ”Stævnemøde med døden”.  Måske er det også passionen for arkæologien, som jeg har til fælles med Agatha Christie, der gør, at hendes kriminalromaner betyder noget særligt for mig?

Under alle omstændigheder kan jeg på det varmeste anbefale, at du også dykker ned i Agatha Christies forfatterskab og måske får læst nogle af de mindre kendte historier, hvis du også har hang til krimier, ”time pieces” og fantastisk sammensatte persongallerier. Har du brug for overblik og for at vide mere om forfatteren, er den engelske hjemmeside agathachristie.com et godt sted at starte. Her finder du bl.a. denne måneds Agatha Christie læse-challenge, boglister og information om den kommende Agatha Christie-festival i september. God læselyst!

Materialer