Lys i mørket
Det er det samme med ferierne; næsten alle, jeg kender, drømmer om udflugter til de varmere lande, og de færreste forstår mig, når jeg rynker på næsen af tanken om en sommerferie i de sydlige egne.
Det er dog ikke kun et spørgsmål om, at jeg helst vil undgå alt for meget varme og derfor ser frem til, at det forsvinder - det er ikke, fordi efteråret er mangel på sommer. Tværtimod. Efteråret er bare så meget mere, det føles så levende. Jeg føler mig så levende om efteråret. Når den første sprødhed i luften dukker op i løbet af september, eller når jeg under et birketræ pludselig bliver ramt af duften af visne blad, så kan jeg mærke, hvordan jeg pludselig føler mig mere vågen, mere frisk, mere glad. Jeg ved godt, at det egentlig er absurd, for efteråret er jo tegn på, at naturen er ved at lukke ned og gå i dvale, men det er en helt instinktiv reaktion, og jeg har haft det sådan så længe, jeg kan huske.
Særligt i år har efteråret været smukt, men selv jeg kan mærke, at det lakker mod mørkere tider. Inden længe mister træerne de mange farver, og på trods af vores mystiske krumspring med sommer- og vintertid er morgenerne blevet mærkbart mørkere og dagene mærkbart kortere. Så nu er tiden ved at være inde til store striktrøjer, lune tæpper og varme drikke.
Hyggefolket
Det er selvfølgelig en af de ting, jeg elsker mest ved den kolde tid – den klassiske kombination af en kop te, tændte stearinlys og en god bog, en spændende film eller et andet hyggeprojekt. Jeg siger selvfølgelig, fordi mange af os her på de nordlige breddegrader er født med en særlig evne til at hygge os i kulden og mørket. Og hvis vi ikke fik den ind allerede med modermælken, så lærer vi det i løbet af livet – om ikke andet så i kampen mod den nedtrykthed, der kan ramme i den mørke tid, når vi begynder at mangle lys. Jeg tror også, at det så mørke vinterhalvår har haft stor betydning for, at vi er blevet så gode til at hygge os sammen i norden, at hygge er blevet et skandinavisk varemærke.
I Danmark alene brænder vi os igennem mere en dobbelt så mange stearinlys som noget andet sted i EU – i 2015 lå det tal på næsten 18 tons om året – det fordeler sig på lige under 6 kg. pr. indbygger. Til det kan der siges meget om luftforurening og brandfare, men der er kommet en del elektriske alternativer på banen siden 2015, og desuden er jeg sikker på at vi, som de hyggeglade nordboer vi er, er ganske gode til at lufte ud og tage os i agt for levende lys. Skal vi alligevel spare lidt på dem, vil jeg i stedet opfordre til, at vi deler stearinlysene og hygger os sammen!
Lad os samles i den mørke tid
I uge 46 er der Nordisk Biblioteksuge. Det er et projekt, der blev startet op i 1995, og i år deltager ikke mindre end 14 af Nordens lande. Den Nordiske Biblioteksuge er udsprunget af tanken om at dele vores fælles nordiske fortælletradition og ikke mindst vores evne til at hygge os sammen. Derfor indledes næste uges forskellige tiltag også med en fast tradition, der hvert år falder på nøjagtig samme tidspunkt i hele norden - Højtlæsning i skumringstimen. Præcis mandag den 13. november kl. 19 påbegynder en højtlæser på Hovedbiblioteket i Viborg oplæsningen af præcis samme tekststykke i præcis samme roman (altså ikke præcis den samme, men I ved, hvad jeg mener) på hundredvis af biblioteker rundt om i alle de nordiske lande - udelukkende i skæret af levende lys.
Det synes jeg simpelthen er så smuk en tradition. Vi nærmer os med hastige skridt årets mørkeste uger, og hvilken bedre måde at holde mørket på afstand end at mødes til lyden af god, nordisk litteratur i stearinlysets skær? At tusindvis af andre mennesker gør nøjagtigt ligesom os i samme øjeblik, gør kun hyggen og nærværet større synes jeg. For det er også en del af det at komme igennem en lang, mørk vinter, hvis man har det svært med den – at dele den med andre.
Uanset hvor meget jeg elsker efteråret (og julen for den sags skyld), så er der stadig de der grå, kolde perioder i november og januar, hvor hele uger føles som om de forsvinder i regn, rusk og mørke, og hvor solen kun er et fjernt minde. På disse dage især er det vigtigt, at vi gør brug af vores fantastiske evner til at hygge om os selv og hinanden (eller læner os op ad dem, der kan), og i stedet drager fordel af mørket og kulden. Lad os bruge den som en undskyldning for at hygge lidt ekstra om os selv på en kedelig tirsdag eftermiddag, eller som anledning til at mødes med vores nærmeste til en god snak over en kop varm kakao – eller tag del i hele Nordens stille protest mod mørket, når lysene på de mange nordiske biblioteker tændes i skumringstimen på mandag.