Læs en dejlig varm bog

For nylig læste jeg en fantastisk roman, ”Mr. Rosenblums liste” skrevet af Natasha Solomons.

Jacob Rosenblum og hans kone Sadie og deres lille datter Elizabeth flygter fra jødeforfølgelserne i Berlin til London i 1937. De har haft nogle hårde år med mange restriktioner og angst og de har været nødt til at rejse fra venner og familie i Tyskland.
Da de ankommer til London får de udleveret en pamflet fra den tysk-jødiske hjælpekomite. Den hedder “Mens De er i England : Råd og vejledning for flygtninge” og her kan de læse om, hvordan man bedst bliver assimileret i det engelske samfund. F.eks. så skal man helst tale engelsk på gaden, ikke gå til politiske møder og i det hele taget undgå at vække opmærksomhed.

Det er ikke noget problem for Jacob, eller Jack, som han meget hurtigt begynder at kalde sig, for han vil frygtelig gerne være englænder og han studerer pamfletten fra ende til anden – og så igen. Han er uendelig træt af at være anderledes, af at være andenrangs – og han satser alt på at blive den mest engelske englænder man nogensinde har set. Og Sadie skal også helst blive en rigtig engelsk husmor. Han begynder at tilføje sine egne punkter til listen : en rigtig englænder går i skræddersyet tøj fra Savile Row, kører i jaguar og hans kone køber kuller hver fredag. 150 punkter vokser listen til efterhånden.

Jack og hans liste er ved at drive Sadie til vanvid, evig og altid sidder han der og skribler og irettesætter hende når hun taler tysk. Hun sørger nemlig over det de har mistet, deres hjem i Tyskland og familien, som hun må erkende, at de aldrig kommer til at se igen.
Og hun kan ikke engang dele sin sorg med Jack for han nægter hårdnakket at se sig tilbage. Hun bliver mere og mere ensom og ulykkelig og på et tidspunkt siger hun til ham :”hvorfor kunne vi ikke tage til Israel – du vil være ligesom alle andre, så lad os tage til Israel, hvor alle er ligesom os”.
Med sig fra Tyskland har Sadie sin mors gamle kogebog med alle de gode gamle madopskrifter. Og dels for selv at huske, men også for at tvinge Jack til at huske, laver hun de gamle jødiske retter og de sødt duftende kager som hun kan bage, så selv udenforstående pludselig kan forstå hendes sorg.

Men Jack arbejder videre med skyklapper på, videre med listen og en dag mange år efter, når han til punkt nr. 150 – “en rigtig englænder spiller golf”. Men her støder han ind i et grimt problem. For jødefordomme var nemlig ikke noget, der kun fandtes I Tyskland og østeuropa. Selv i England og selv i 50’erne fandtes det. Og selvom Jack efterhånden er blevet en velhavende mand med egen virksomhed og tøj fra Savile Row så er han stadig jøden Rosenblum og ingen af de golfklubber han henvender sig til vil have ham som medlem.
Til sidst giver han op og køber en stor landejendom ved Dorset for at bygge sin egen golfbane. Det bliver et livslangt project for ham og for Sadie, som følger med for at sikre at deres historie bliver husket.

Det er en fantastisk god bog og især beskrivelsen af Jacks og Sadies kampe og kærlighed er rørende.
Jeg har en forkærlighed for romaner som har mad, haver eller håndarbejde med som en slags ”biperson”. Og beskrivelsen af Sadies dejlige kager fik mig fluks ned til hylden med madopskrifter, og jo biblioteket har faktisk kogebøger med jødisk madlavning.
Så når du har læst Mr. Rosenblums liste så afprøv: Hanne Goldschmidt: Til bords indenfor murene eller Ramona Bachmann: Mit jødiske køkken – året rundt.