Kvinden der elskede insekter, og alle os der elsker litteratur

03.12.21
I mandags afholdt vi Store Bogcafé på Viborg Bibliotek. En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi som bibliotekarer og formidlere deler vores bedste aktuelle læseoplevelser med et talstærkt publikum, der elsker litteratur lige så højt, som vi selv gør.

Vi er glade og helt høje ovenpå sådan en aften, hvor vi bliver bekræftet i, at der er passionerede og nysgerrige læsere derude, der med deres engagement og læselyst er med til at holde bogen, litteraturen og fortællingerne i live. Dette liv mærker vi især også, når vi deler vores læseoplevelser med hinanden.

Snak med os

I det hele taget sætter vi stor pris på at have litteratursnakke med vores lånere, når de besøger os på et af vores 10 biblioteker. Der er jo så meget at snakke om, at reflektere over, at undre sig over i bøgernes verden og i litteraturens mangfoldige univers. Måske har vi to læst den samme bog og lavet en mental note det samme sted halvvejs i kapitel 2 eller 10, og måske undrer vi os begge over slutningen. Det kan også være, at du gerne vil have en anbefaling af en bog, der ligner noget, du lige har læst. Eller det kan være, at du næsten har læst alt og derfor gerne vil udfordres og have en bog, du aldrig har hørt om. Her har jeg personligt en forkærlighed for de mindre forlag, der ofte har antennerne ude og får øje på andre forfattere og udgivelser end de større forlag. Det kan være de lidt mere ukendte forfattere, genopdagede forfattere, oversatte forfattere. Men lad os snakke om det, når vi ses på biblioteket.

Alt for sent i seng

Jeg har netop haft en fantastisk læseoplevelse, sjovt nok netop med en bog fra et af disse mindre forlag (Jensen & Dalgaard). Den nåede ikke med til Store Bogcafé, men jeg vil rigtig gerne dele den med dig alligevel. Oplevelsen opstod med læsningen af en af de bøger, der griber én fra første sætning, og den førte til, at jeg kom for sent i seng flere aftner i træk, fordi jeg blev nødt til at blive i bogen og dens forunderlige, fascinerende og poetiske univers. Alene bogens forside er besættende og dragende. Den gengiver en illustration af Maria Sibylle Merian (1647-1717), der er berømt for sine minutiøse og meget smukke gengivelser af naturens metamorfoser. Vi ser larvestadiet, pubben og den fuldt udfoldede sommerfugl, og vi ser planten, den lever af og på. Alt er gengivet ned til den mindste detalje, og af detaljerne springer en fuldkommen helhed, og fra helheden kan beskueren dykke tilbage og ned i enhver betydningsfuld og meningsdannende detalje.

Det er en livscyklus, Maria Sibylle gengiver, og som sådan bliver forsidens illustration også et billede på bogens fortælling. Her løber en kraftig strøm, livets og fortællingens strøm, fra første til sidste side. Fra 1600-tallets Tyskland, hvor vores hovedperson, Maria, bliver født, over videnskabelig-eventyrlige ekskursioner i 1800-tallets Japan til Berlin efter Murens fald, hvor Maria lever sine sidste år, indtil hun dør 370 år gammel. Bogen hedder Kvinden der elskede insekter og er skrevet af finske Selja Ahava. Hvis du som jeg elsker forunderlige fortællinger om livets små og store spørgsmål, hvor sproget lever og folder sig ud, bliver du nok nødt til at læse den. Og kom så og del din oplevelse med mig, så bliver jeg glad. Vi ses på biblioteket.