Kender du den om verdens længste snotter?
Så er Anders Morgenthalers dyrefabel om strudsen Torsten og verdens længste snotter vist et ganske relevant forslag til vinter hygge læsning… Eller den om Bæver Bjarnes tænder, eller den om egernet John, der får noget på hovedet, eller om fluen Heino, der går ned med stress - eller hvad med den om hunden Anker, hvis tunge fryser fast til fryseren og hans makker Jørgensen, som forsøger at hjælpe ham ud af den penible situation?
Disse og mange flere billed- og letlæsningsbøger, som hører med til serien ”Morgenthalers Dyrefabler - pisselet at læse” er givende læsning på rigtig mange planer.
For det første, er de SÅ sjove - ikke kun for de små, men også store læsere. Hvem vil ikke grine af et billede med et egern, som har en snorkende flue på hovedet, og dette hoved har en gedde ovenpå, og denne geddes halefinne er gennemboret af en fugls lange næb, og fuglen har et egern klistret fast på sit hoved? Og både fugl og egern på toppen af den, hedder Sonja! Og de kan ikke komme af med hinanden…
For det andet, er historierne vældig godt skrevne af Hr. Morgenthaler, som mestrer det danske sprog. Han er ikke bange for at bruge udtryk som ”i tidernes morgen”, ”i luntende trav”, ”var kommet til hægterne” m.v. - også når det gælder billedbøger. Og har man som forældre lidt svært ved at forklare finurlige udtryk, kan forfatteren også give en enkel og forståelig forklaring på, hvad det betyder, f.eks. at være tabt bag en vogn.
For det tredje, er selve hovedpersonerne i historierne meget interessante at følge og vide mere om. Fra et rent zoologisk perspektiv - trods de danske fornavne (såsom John, Bo, Mogens, Sonja og Sune) - gives der gode beskrivelser, af hvad hvert dyr i almindelighed er god til og kendetegnes ved. For eksempel - det værste, der kan ske for en bæver er, at den pludselig ikke kan udstå smagen af træ.
Og for det fjerde, finder man gode værdier i disse dyrefabler, som sagtens kan overføres til menneske-verdenen. Hovedpersonerne er som regel ikke de skarpeste knive i skuffen, har ikke så forfærdelig meget mellem ørerne eller er lidt skræmte og generte - og det kan vi jo alle sammen være i særlige situationer og i al almindelighed. Men ved fællesskabets og kreativitetens magiske kraft bliver alle udfordringer, som den slags sinds- eller personligheds tilstande kan udløse, klaret på fornemste vis og bliver til glæde for alle involverede, og man bliver efterladt med en god og varm følelse indeni.
Og er det ikke lige dét, man trænger til sådan en bidende kold vinterdag, som vi har så mange af lige nu? En kop varm kakao og en god og varm følelse indeni. Så kan forkølelsen nemlig hurtigt slippe grebet, hvis ikke om andet, så om ens humør.
Anbefalinger: