Kan I prøve at klappe lidt mere lækkert?

I år kan jeg notere 25 år i biblioteksfaget, og da jeg indledte mit arbejdsliv var det utænkeligt, at en sangkonsulent ville have bedt mig om at klappe lækkert. Dengang så dagligdagen og verden unægtelig anderledes ud. Hvem husker ikke kortkartoteket? Eller den spidse blyant med datostempel? Dengang du skulle være stille på biblioteket, og at servere en kop kaffe ude blandt bøgerne var utænkeligt.

Nu er det heldigvis andre tider og masser af nye tilbud ser dagens lyst i takt med, at vi ønsker at være et attraktivt og moderne bibliotek anno 2018.

Noget der er i fokus i disse år er glæden ved fællessang og fællesskabet omkring det. Og når man arbejder med sang og herunder rytme, så er det godt at kunne klappe lidt lækkert. Noget jeg prøver at kaste mig over i vores nye projekt, hvor hovedoverskriften dog er fællessang. Et projekt jeg ikke havde forstillet mig se dagens lys for 25 år siden.

Projektet hedder Fællessang+ og netop med plusset, vil vi gerne signalere, at der er tale om noget ekstra. Nemlig samtalen. For når vi synger og synger sammen sker der en hel masse, som man kan være nysgerrige på. Fx hvilken følelse sætter melodien os i? Hvilke minder forbinder vi med sangen? Og hvad er det egentlig vi står og synger? Der er rigtig meget at samtale om.

De fleste kender Jeppe Aakjærs
’Ole sad på en knold og sang
Tralalalalalalalalala
Får og beder omkring ham sprang
Tralalalalalalala’

Jeg indrømmer blankt, at jeg i mange år i stedet for ’beder’ sang geder. Og hvad er egentlig en ’frytle’ som er et ord, der dukker op i ’Stille hjerte, sol går ned’?

Begynder du først at dykke ned i den danske sangskat, så er der en hel stribe af skønne og mærkværdige ord og begreber du kan fordybe sig i. Og der er sange, du kan synge kvikt og kækt, men vælger du at drosle ned på tempoet, så opleves sangen ganske anderledes og sætter os i en anden stemning. Endelig har mange af os et nært forhold til sange, vi har sunget igennem vores opvækst og voksenliv, og som i dag her en særlig betydning for os. Jeg kan næsten ikke synge ’Nu falmer skoven’ uden at knibe en tåre.

Ved at få lov til at arbejde med Fællessang+, har jeg genopdaget glæden ved at synge, og som bibliotekar er jeg med til at formidle nogle af vores smukke danske digte med melodi på.

Endelig handler det også om, hvad det at synge sammen, gør ved os. Som en borger for nylig sagde til mig -”Anette man kan ikke være sur, når man synger”. Alt forskning viser da også, at mennesker oplever velvære og lykkefølelse ved at synge, og at du efterfølgende er mere aktiv og positiv.

Om jeg har fået greb om at klappe lækkert, er jeg ikke helt sikker på, men jeg har opnået en bevidsthed om, at man kan. Der hvor man lægger sjæl og rytme i klappet i stedet for at klappe mekanisk – hvilket man let kommer til. Jeg har heller ikke den mest fantastiske sangstemme. Men Fællessang+ handler ikke om skønsang. Derimod om glæden ved i en mindre gruppe at synge sammen i en tryg ramme, om nærvær og aktiv deltagelse i en kulturel oplevelse. Et rum hvor alle synger med hvert sit næb og lytter og bidrager med tanker og minder. Elementer der kan bidrage til øget livsglæde og trivsel.

Og så er der selvfølgelig kaffe på kanden.

I projektet er vi så heldige at have fundet en flok borgere, som gerne vil deltage og hjælpe os med at udvikle dette spændende tilbud. Synes du, at du også godt kunne have lyst til at synge noget mere, så er der rundt om i Viborg Kommune flere tilbud. I Bjerringbro inviterer de til morgensang i Gudenåhuset den første fredag i måneden, og fx i Viborg og Stoholm er der ’Syng med mig’-arrangementer, hvor forskellige sangværter slår tonen an. På viborgbib.dk kan du finde flere informationer.

Fællessang+ er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje og er et samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg, Sangens hus i Herning, Nordjysk Center for Kultur og Sundhed i Aalborg, Randers, Horsens og Viborg Bibliotekerne. Projektet afsluttes i foråret 2019.