Juletræet - næsten - med sin pynt
Juletræet - næsten - med sin pynt

Juletræet med sin pynt

Hvis du skulle vælge én ting, som for dig symboliserer julen, hvad skulle det så være? Et flettet julehjerte, en stjerne, et kors, julemanden eller et rensdyr?

Som barn boede jeg derude, hvor kragerne var vendt om et par km forinden. Ude på en gård med skov, enge, marker, skøn natur, en branddam, hvor man kunne stå på skøjter om vinteren, og hvor man ikke kunne komme nogen vegne, når der var kommet 30 cm sne. Og sne var der jo mere af, dengang jeg var barn. Det har jeg i hvert fald bildt mig selv ind, når jeg fortæller mine børn om hvid jul og meterhøje snedriver. Og om hvordan mine søstre og jeg gravede snehuler i de store snedriver, byggede igloer og slikkede på flere fod lange istapper, som vi knækkede af staldtaget. Vinteren og julen var bare noget andet, da jeg var lille, blåøjet og troede på nissen på loftet.

Kære Julemand

Som barn var jeg meget fascineret af julemanden. Den hyggelige gamle, venlige, lidt halvrunde mand med det lange hvide skæg, som elsker risengrød med kanel og smørklat. Svagt i min erindring kan jeg se mine søstre og jeg stå i vinduet på 1. salen og kaste breve til julemanden op i vinden. Det havde vi set i Krummernes Jul, der var et stort julekalender-hit. Min mor må have trippet grinende rundt ude i haven, når hun samlede brevene sammen, for væk var de næste morgen. Da jeg blev større, kunne jeg med tiden se, at julemanden i supermarkedet nok ikke var den ægte vare.

Gran, grannåle, savsmuld...

Fra 10 års alderen blev juletræet omdrejningspunktet for julen på flere måder. Egentlig ikke kun for julen, men hele året rundt. Gården, som jeg voksede op på, var uden den traditionelle landbrugsform med køer, grise eller dyrkning af korn. I stedet havde vi godt 30.000 juletræer. Duften af gran, savsmuld i gummistøvlerne, grannåle i strømperne og harpiks på hænderne var en stor del af november og december måned hos os.

Forunderligt nok husker jeg tilbage på processen med mærkning af juletræerne, fældning, stablen og de efterfølgende julemarkeder i weekenderne op til jul, som en hyggelig aktivitet, der samlede familien, store som små. Dengang, mens det stod på, havde piben utvivlsomt en anden lyd. Især da min mor fik den helt igennem fantastiske idé, at hendes døtre skulle skiftes til at klæde sig ud som julemand til vores julemarkeder.

Jeg stod klar i termoundertøj, julemandsdragt, røde fleecesokker, der gik helt op til knæene, nissehue og et kradsende hvidt skæg i et par år. Derefter tog jeg en beslutning om, at en nissepige ville være en mere passende udklædning for en teenagepige, som blev udfordret nok af hormoner, ombygningen i overetagen og almindelige teenageproblematikker. Men i de år, hvor jeg var klædt ud som julemand, fik jeg imidlertid udviklet en kompetence, som de færreste kvinder mestrer; nemlig at drikke gløgg med julemandsskæg uden at gøre det beskidt. Nu jeg tænker over det, mestrer jeg det nok også bedre end de fleste mænd.

Juletræet uden pynt

Juletræet har i dag en helt særlig plads i mit hjerte. Det er næsten et synonym for julen. Men jeg er desværre blevet en smule miljøskadet af juletræsproduktionen i mit barndomshjem. Når jeg ser et grantræ på markedet, ved salgsstederne i december eller på besøg ved venner og familie, ser jeg lynhurtigt det skæve topskud, asymmetrien i grenene, den varierende højdeforskel imellem grenkransene, og de manglende grannåle på nogle af grenene. Dette lægger de fleste ikke mærke til, når de køber årets juletræ. Men det kan ikke gå mit øje forbi i jagten efter den perfekte Nordmannsgran. Du kan nok regne ud, at indkøb af juletræ i mit hjem ikke sker med en hurtig shoppingtur i den nærmeste Plantorama.

Efter at have læst H.C. Andersens eventyr om grantræet for mit ældste barn, har jeg fået et lidt anderledes syn på sagen. For hvor sørgeligt er det egentlig ikke, at de skæve lidt finurlige træer ligger og bliver brune i stedet for at stå inde i stuen og sprede juleglæde? Når alt kommer til alt, så pynter vi danskere jo juletræet med alt muligt forskelligt - popcorn, guirlander, lyskæder, levende lys, glaskugler, fugle, kogler, æbler, kræmmerhuse, julehjerter, appelsiner med røde bånd og nelliker, George Jensens årlige juleophæng – som dækker træets små skavanker. Man kan ikke se ret meget af træet, når det er blevet stadset op og står i al sin pragt. Derfor vil jeg prøve at vende det blinde øje til, når jeg udvælger årets juletræ til biblioteket.

Jul på Biblioteket

Jeg håber, at jeg kan finde et træ, som kan rumme julens ånd inde på Hovedbiblioteket i Viborg hele december måned. Jeg vil i hvert fald lede efter det fineste af slagsen.
Det kan godt være, at vores træ har en skæv gren eller et skævt topskud, men det håber jeg, at en stor portion hjemmelavet julepynt kan råde bod på. Jeg kan desværre ikke nå at lave al julepynten selv og håber derfor på, at du vil tage din nabo, ægtefælle, dine børn, forældre m.fl. under armen og komme ned og hjælpe mig 1. søndag i advent den 3. december på Hovedbiblioteket. Kl. 10.00-15.00, åbner vi op for klippe-klister-caféen, hvor der vil være alverdens papirer, kartoner, lim og sakse til rådighed. Alle de dygtige julepynts-magere vil blive budt på gløgg og æbleskiver, så kom og hjælp med at pynte træet, hygge og sprede julestemning.

Jeg håber, at du kommer og giver mig en hånd!

Materialer