'Ingen dager har vært vanlige etter det'
Jeg var der ikke selv og kendte ingen af dem, der var til stede, men alligevel blev jeg som mange andre dybt berørt af den enorme tragedie og de mange personlige historier, som medierne bragte i tiden efter.
Stærke billeder
Jeg har mange billeder på nethinden fra den tid. De stammer fra aviser og tv. For nylig føjede en række nye og helt anderledes billeder sig til, da jeg fik Hanne Hestø Ness’ stærkt bevægende og personlige fotobog ”Bomullsbarna” i hænderne. Den findes kun i 11 eksemplarer.
I 2011 deltog Hanne i de norske socialdemokraters ungdomslejr, AUF, på Utøya sammen med veninden Lene Maria. Fra avisinterviews ved jeg, at Breivik fandt Hanne og Lene Maria i øens cafébygning og skød dem begge på klods hold. Lene Maria døde i den hårdt sårede Hannes arme. Hanne blev ramt af skud i nakke, skulder og hånd og overlevede med nød og næppe. Hun måtte igennem en lang sygehusindlæggelse og et endnu længere genoptræningsforløb.
I ”Bomullsbarna” fra 2016, der er dedikeret til Lene Maria, åbner Hanne en dør: Hun giver os et indblik i livet efter de skelsættende begivenheder på Utøya og portrætterer i den forbindelse en række overlevende. Alt siges gennem fotos og digte skrevet af Stine Friis Hals, så jeg inviteres ind som medfortolker af både billeder og ord, der ikke kan ses adskilt, men udgør et hele.
Fotografiet fanger følelser og tanker
Mens jeg bladrer, forstår jeg, at almindelig prosa ikke rækker, når savn, sorg, magtesløshed, sårbarhed men også håb og eftertænksomhed skal formidles. Når man skal prøve at skildre, hvordan det er at overleve noget så forfærdeligt som et terrorangreb, der har sat ar på krop og sjæl. Poesi og billeder kan til gengæld udtrykke mange af de følelser og tanker, som Hanne og andre overlevende har.
Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er noget forord, nogen bagsidetekst eller anden tekst, der fortæller, hvad det er, jeg har i hænderne. Alligevel forstår jeg, hvad det handler om, med det samme jeg bladrer bogen igennem første gang, og jeg fanges ind i fortællingen. Nogle digte er lange, andre ganske korte – nærmest kun sætninger – og det er dem, der gør det største indtryk på mig:
”Når begynner man å snakke om et menneske i fortid?”
”Vi kan ikke overleve
Alene””Det var en ganske vanlig dag da jeg dro
Ingen dagar har vært vanlige etter det”
Billederne i bogen er taget på og omkring Utøya og flettes sammen af digtene. Mange fotos er portrætter af overlevende. Andre viser øen, dens bygninger og mindesmærker.
Fra fotobog til udstilling
Hanne Hestø Ness er uddannet fotograf fra Medieskolerne i Viborg sidste år, og man er ikke i tvivl om, at hun i dén grad mestrer kunsten at fortælle historier i billeder, når man ser ”Bomullsbarna”. Da vi i styregruppen skulle tilrettelægge dette års program i forbindelse med festivalen FOTODAGE VIBORG, var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville folde Hannes billedfortælling ud i en udstilling – og hun sagde heldigvis ja, da vi spurgte, om vi måtte.
Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve udstillingen, som er én af fire vidt forskellige og meget seværdige fotoudstillinger i absolut særklasse, der i samarbejde med Viborg Museum vises i den tidligere Vestre Landsret under FOTODAGE VIBORG 5.-28. maj. Jeg tror, at Hannes billeder passer perfekt ind i den gamle retsbygnings smukke, tomme og rå rum med fine arkitektoniske detaljer.
Oplev FOTODAGE VIBORG
I alt byder FOTODAGE VIBORG på henved 40 fotoudstillinger fordelt på forskellige steder i Viborg by og andre steder i kommunen. Dertil kommer mere end 20 andre typer aktiviteter i form af konkurrencer, workshops, rundvisninger, foredrag med mere, hvor man kan prøve, eksperimentere og blive klogere på fotografiet. Du kan få mere at vide om festivalen og se hele programmet på fotodage.dk, og du kan følge med hver dag på facebook.com/Fotodageviborg.